23948sdkhjf

Fagmanden er både installatør og designrådgiver

Installatøren er ikke længere kun håndværker, men designkonsulent, viser ny undersøgelse foretaget af unidrain
Nutidens fagmand skal ikke alene installere afløb - han skal også rådgive danskerne om badeværelsesdesign. Det viser ny undersøgelse, som VVS-producenten Unidrain A/S har foretaget blandt 50 danske installatører.

- Når danskerne skal have nyt badeværelse, kræver de tidssvarende gennemtænkt design. Det konkluderer mere end 75 pct. adspurgte installatører i undersøgelsen. Og ønsket om flot design gælder ned til mindste detalje - også badeværelsets afløb. Derfor anbefaler 96 pct. af landets installatører unidrains linjeafløb til deres kunder - for unidrain har den eneste originale løsning på markedet, som forener æstetik og funktionalitet. Rådgivning om design er dermed blevet en integreret del af VVS-installatørens arbejde, forklarer Thomas Skov Simonsen, marketingschef hos Unidrain A/S.

- Danskerne vil have smukke, designrigtige afløb til deres badeværelse. Som installatør skal vi tilbyde en løsning, der lever op til deres ønsker - det giver nemlig glade kunder og en succesfuld forretning. Når vi rådgiver slutbrugerne, anbefaler vi unidrain® afløb, fordi det er det eneste produkt på markedet, som er funktionelt og samtidigt flot at se på, fortæller Janni Jensen fra Total VVS & Bad i Thisted.

Fra firkant til design

90 pct. af alle linjeafløb, der i dag bliver solgt i Danmark, er unidrain® afløb. På det samlede afløbsmarked, står unidrain for ca. 30 pct. af salget. Ifølge danske VVS'ere skyldes succesen det stilsikre design, og at unidrain® er den bedste løsning på markedet. Hos unidrain er man glade for fagfolkets anerkendelse.

- Vi har arbejdet hårdt for at nå til, hvor vi er i dag. Derfor betyder installatørernes mening meget for os. De kan nemlig hjælpe os med at få et indblik i, hvad danskerne efterspørger - og på den måde kan vi fortsat udvikle vores linjeafløb, så de lever op til både installatørens og forbrugerens krav, siger marketingchef Thomas Skov Simonsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058