23948sdkhjf

Bedre vilkår for OPP

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lanceret en standardmodel for OPP med det formål at gøre samarbejdet mere tilgængeligt
I Danmark er der få, men gode erfaringer med OPP især i statslige bygge- og anlægsprojekter. I alt er der igangsat 14 danske OPP-projekter, alle i løbet af det seneste årti. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at potentialet kan være langt større.

I et OPP varetager private virksomheder anlæg, vedligeholdelse og løbende drift af offentlige projekter i en periode på ofte op til 25 år. I visse OPP-projekter står den private part også for finansieringen.

Ved at sammentænke anlæg og drift kan OPP give betydelige totaløkonomiske fordele. OPP kan for eksempel bruges ved etablering og drift af skoler, kontorbygninger og sygehuse.

Standardmodellen for OPP er blevet til i et samarbejde mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Finansministeriet, Bygningsstyrelsen og Kammeradvokaten.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:

- Der ligger et uudnyttet potentiale i offentlig- private partnerskaber. Den nye standardmodel gør offentlig- private partnerskaber attraktive, også for de kommuner og regioner, der hidtil ikke har gjort sig så mange erfaringer med samarbejdsformen.

Det skal være de rigtige projekter, der investeres i – altså de projekter, hvor OPP giver en fordel.

Skolebyggerier, daginstitutioner og veje vil være oplagte muligheder. Her får brugerne glæde af velgennemtænkte og langtidsholdbare løsninger.

tøtte

Læs mere om OPP-standardmodellen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098