23948sdkhjf

Energivindue i træ bidrager positivt til varmeregningen

Nyt trævindue øger varmeoptaget fra solen i boligen og kan i modsætning til mange andre energivinduer leveres med sprosser
AURA er navnet på et helt nyt koncept fra vinduesproducenten Rationel. Det nye AURA-vindue er et klassisk trævindue, som efterlever alle krav til termisk isolering, indeklima og sikkerhed. Vinduet, som leveres i FSC-certificeret træ og med en ny arkitekttegnet grebsserie, forhandles af byggemarkedskæden Optimera, som har stor ekspertise i rådgivning og leverancer af vinduesløsninger.

AURA er et energipositivt vindue, som lukker mere varme ind, end det lukker ud. Vinduet er kendetegnet ved en smal konstruktion, hvilket sikrer et maksimalt lysindfald i boligen og dermed en væsentlig bedre energiudnyttelse end andre trævinduer. Ifølge Rationel bidrager AURA som standard med et plus på 3,6 kWh pr. m2 om året i energiregnskabet i kraft af forbedret isoleringsevne og ekstra sollys - og dermed gratis varme - der strømmer ind i boligen.

Det er for at imødekomme alle typer boliger og boligstil, Rationel har udviklet det nye AURA-koncept. Rationel står bag energivinduet AURAPLUS, som i 2010 vandt Byggeriets Energipris. AURA giver præcis de samme fordele som AURAPLUS, som også er et trævindue, men med aluminiumsskal. Den nye rene træudgave er ifølge Optimera et velkomment alternativ i mange byggerier, hvor træ designmæssigt passer bedst ind.

Energiklasse 2020

- Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at bygge rigtigt og med langsigtede løsninger. Der sker en masse på energiområdet, og her vil vi være med helt fremme både som rådgiver og leverandør. Rationels energivinduer ligger design- og kvalitetsmæssigt i en klasse for sig, og med det nye AURA-koncept kan vi nu tilbyde en bred vifte af valgmuligheder i materialevalg og design.

I modsætning til mange andre energivinduer kan AURA f.eks. leveres med sprosser. Denne fleksibilitet er vigtig. Økonomi, klima og udseende skal helst gå op i en højere enhed, når man vælger vinduer, siger Henrik Olsen, projektchef i Optimera.

AURA-vinduerne leveres som standard med ekstra sikkerhed. Der er flere lukkepunkter rundt i karm- og rammekonstruktionen, og vinduerne er sikret med forstærkede beslagdele, hvilket alt i alt gør livet mere besværligt for indbrudstyve.

AURA er udviklet i forhold til den nye energiklasse 2020. Det er desuden optimeret i forhold til minimering af kondens-gener, kuldenedfald og træk og giver således et godt og sundt indeklima.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111