23948sdkhjf

Legater til nyuddannede bygningskonstruktører

Vinterdimissionen på UCN Teknologi i Aalborg dannede ramme om uddeling af legater
Ved vinterdimissionen på UCN Teknologi i Aalborg blev der uddelt legater - henholdsvis Bjerg Arkitekturs rejselegat og Scandi Bygs Motivationslegat - til to dimittender, som har gjort sig særligt bemærket.’

Bjerg Arkitekturs rejselegat på 2.500 kr. – Årets Don Quixote – blev denne gang givet til Ira Valentinova Ivanova fra Rumænien. Ira dimitterede fra bygningskonstruktøruddannelsens internationale linje - Architectural Technology and Construction Management – og blev tildelt legatet fordi hun " har vist usædvanlige evner i alle designets aspekter og altid har søgt at udvide sine egne grænser, samtidig med at hun har udfordret normen".

Ira har været i praktik hos Clive Sall Architecture Limited (Csa) i London. Her har hun især arbejdet med at implementere BIM(Bygnings Informations Modellering) teknologi, som bl.a. omfatter digitalisering af design og konstruktion i byggeriet. Firmaet har også kunnet se hendes kvaliteter og efterfølgende ansat hende.

Bjerg Arkitekturs rejselegat er indstiftet med det formål både kvalitativt og rationelt at fremme nytænkning i dansk byggeri.

Det uddeles hvert halve år til en dimitterende bygningskonstruktør, der gennem uddannelsen på UCN Teknologi har markeret sig som en ildsjæl med mod og evner til at gå nye veje - enten gennem projektering af byggerier, der i form, funktion og udtryk bryder med traditioner og vanetænkning eller gennem alternativ projektering, der ved at kombinere nytænkning og tradition optimerer projekterings fasen og skaber grundlag for en mere effektiv og kvalitativ tilgang til byggeriets projekteringsdel.

Motivatiionslegat

Scandi Bygs Motivationslegat på 7.500 kr. - blev givet til Lene Jørgensen. Lene som i sit afsluttende bachelor projekt omhandlende ældreboliger i Vester Hassing har "udvist en fin forståelse af de processer som er nødvendig i de enkelte faser i et byggeprojekt, samtidig med at holde på sit koncept og fokusområder".

Lene er matematisk student fra Randers Amtsgymnasium og efterfølgende uddannet som Teknisk designer fra Randers tekniske skole. Lene har som Teknisk designer arbejdet hos KPF-Arkitekter, hvorfra interessen for bygningskonstruktøruddannelsen stammer. Lene har taget sit praktikophold hos AndersenRosendal arkitekt i Aalborg.

Scandi Byg a/s har indstiftet motivationslegatet for at fremme udbredelsen af- og kendskabet til fordelene ved industrielt produceret byggeri blandt bygningskonstruktører i Danmark. Legatet kommer til uddeling hvert halve år til en dimitterende Bygningskonstruktør, der alene er udvalgt af UCN Teknologi, bl.a. med udgangspunkt i følgende incitamenter;

"Den studerende har, i forbindelse med sit afgangsspeciale, -afgangsprojekt eller generelt i sit uddannelsesforløb, udvist en udpræget interesse for det industrielle aspekt i byggeriet. Den studerende har således, via sit studie forsøgt at udfordre gængse traditionelle byggeprincipper i retning mod en mere industriel tankegang.

Dette kan være i fabrikslokalet, i form af præfabrikerede, industrialiserede byggerier eller byggekomponenter, eller på byggepladsen omkring projektstyring, materialelogistik mv".

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078