Adam vandt en iPad og en læreplads
Adam Jneinati vandt konkurrence på blivmaler.nu
Han har vundet en iPad i konkurrencen på hjemmesiden www.blivmaler.nu, der blev lanceret i forbindelse med det store DM i Skills i Odense Congress Center i januar i år.
Og nu har han så oveni fået et løfte fra Odense Malerlaug om, at han kan få hjælp til en læreplads, når han om et år eller to afslutter folkeskolen.
Bag www.blivmaler.nu står Malerfagets Faglige Fællesudvalg, der består af både Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark.
Adam Jneinati fik forleden overrakt sin iPad af lokale repræsentanter for både malermestre og malersvende; oldermand i Odense Malerlaug, Finn Murrekilde, og kasserer i Malernes Fagforening FynJyllandSyd, Anne-Mette Markussen.
Og laugets oldermand kunne i tilgift love Adam, at malermestrene gerne vil hjælpe ham i gang, hvis han skulle få lyst til at prøve malerfaget.
- Vi tilbyder ham at komme i erhvervspraktik hos en malermester i løbet af folkeskoletiden, og skulle han få mod på at gå i gang med maleruddannelsen, vil malermestrene i lauget også være behjælpelige med at finde ham en læreplads, fortæller oldermand Finn Murrekilde.
tøtte