23948sdkhjf

Miljøvenligt træ får det grønne stempel

SUPERWOOD har nu tilføjet to ISO-miljøcertifikater til rækken af grønne stempler for yderligere at sikre, at der er styr på miljøet og arbejdsmiljøet hele vejen fra træets opvækst til selve imprægneringsprocessen
Selv om SUPERWOOD har modtaget EU’s miljøpris for at have udviklet den miljøvenlige teknologi til gennemimprægnering af gran og er blevet PEFC-certificeret, har virksomhedens ledelse ønsket at være den første i den danske imprægneringsbranche, der bliver certificeret med ISO-standarderne14001 og 18001 for miljø- og arbejdsmiljø.

Certifikaterne er dokumentationen for, at der er styr på miljøet i hele processen:

- Miljøarbejdet har først og fremmest intern fokus, men samtidig er miljøcertifikatet et klart signal til markedet om, at SUPERWOOD på alle måder er et miljøvenligt produkt, påpeger adm. dir. Ole Dalsgård Nielsen.

Civilingeniør Susan Heilemann fra Broberg Consulting ApS, der har været konsulent på miljøcertificeringen af virksomheden i Hampen, ser det ligeledes som kundens garanti for, at virksomhedens produktion sker under styrede betingelser, og at produktet efterlever alle miljøkrav:

- Når SUPERWOOD vælger at blive miljøcertificeret sender virksomheden samtidig et signal til omgivelserne om, at den har forpligtet sig til at overholde miljølov-givningen og arbejde med løbende forbedringer for at forebygge og begrænse miljøbelastningen og sikre et godt arbejdsmiljø.

Styr på arbejdsmiljøet

SUPERWOOD gennemimprægnerer træet ved en revolutionerende og miljøvenlig dansk højtryksteknologi, som beskytter det helt ind i kernen. Den patenterede teknologi har tidligere givet virksomheden i Hampen ved Horsens EU’s miljøpris, og ledelsen har også sikret sig PEFC-certificering af træet som dokumentation for, at det nordiske gran kommer fra bæredygtige skovbrug.

Samtidig med miljøcertificeringen har SUPERWOOD valgt at blive arbejdsmiljø-certificeret netop for at sætte medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel på dagsordenen:

- Det er en god motivation for medarbejderne at vide, at ledelsen prioriterer et godt arbejdsmiljø og minimering af arbejdsulykker højt. Det giver større arbejdsglæde og smitter som regel af i den dialog, som medarbejderne har med kunder og samarbejdspartnere, siger civilingeniør Susan Heilemann, Broberg Consulting.

- Netop i en virksomhed, i imprægneringsbranchen, hvor vi arbejder med avancerede processer, er vi stolte over at få dokumenteret, at vi har styr på både miljøpåvirkningen og arbejdsmiljøet, siger adm. dir. Ole Dalsgård Nielsen, der ser frem til at kunne fortsætte arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet og udvikle nye initiativer til yderligere at reducere miljøpåvirkningen:

- Det arbejde stopper ikke med overrækkelsen af certifikatet, men fortsætter hver eneste dag.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094