23948sdkhjf

Udvider forretningsområdet

PURUS as overtager S.P. Service & Products ApS, samt P2 stål Næstved ApS’ sanitets-aktiviteter
Efter i mange år at have serviceret VVS-markedet med rustfrie sanitetsprodukter har ejerne i P2 stål Næstved ApS i forbindelse med en omfattende omstrukturering af selskabet, besluttet at sælge selskabets sanitetsaktiviteter til PURUS as for overtagelse pr. 1. september 2010.

PURUS as er glade for den indsats P2 stål har ydet gennem årene og glæder sig til at overtage aktiviteterne samt videreføre det ambitiøse arbejde, der er udført hos P2 stål med denne produktgruppe. Desuden overtager PURUS as salgskonsulent Allan Roesskov pr. 1. september, hvilket er med til at sikre en fortsat kompetent service overfor firmaets kunder.

For PURUS’ vedkommende betyder det, at firmaet med overtagelsen af P2 ståls aktiviteter får mulighed for at træde ind på sanitetsmarkedet med fuld styrke.

Da den svenske PURUS-koncern i november 2009 overtog Unidrain A/S, fik man samtidig Unidrain"s adm. direktør Peter L. Clausen med ind i gruppen og PURUS as kommer uden tvivl til at nyde godt af Peters mangeårige erfaring med bl.a. rustfrie sanitetsprodukter. Peter er fortsat adm. direktør for Unidrain A/S, men kommer samtidigt til at fungere som koncernens produktdirektør for området rustfrit sanitet.

PURUS-koncernens sanitets-sortiment er betydeligt mere omfattende end hvad markedet hidtil har oplevet. Da firmaet har ambitioner om at udnytte hele koncernens store potentiale som leverandør af sanitetsløsninger i rustfrit stål, passede det firmaet godt, at P2 stål ville afhænde deres rustfrie aktiviteter.

Udover Allan Roesskov vil firmaets salgsteam for rustfri produkter fremover bestå af Steen Pedersen, tidligere indehaver af S.P. Service & Products ApS. Begge har stor erfaring inden for produktområdet og ser frem til at komme rundt og præsentere det nye stærke produktsortiment fra PURUS.

Det er perfekt at PURUS as kan overtage aktiviteterne fra begge firmaer, og PURUS er stolte over at kunne videreføre det ambitiøse arbejde der også er udført hos S.P. Service & Products ApS med dette produktområde. I praksis kommer ændringerne til at betyde, at alle henvendelser omkring P2 ståls sanitetsprodukter fra 1. september bliver henvist til og håndteret af PURUS as, som kan træffes på tlf. 4616 1919.jfr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078