23948sdkhjf

Maskinstyring har fået gennembrud

Udviklingen i salg og support af Trimble maskinstyring er gået så hurtigt, at Sitech Danmark allerede efter få måneder er flyttet til større domicil ved Århus
Sitech Danmark A/S blev etableret i begyndelsen af 2010, og allerede nu er firmaet flyttet til et større domicil på grund af en hurtigere og mere ekspansiv udvikling end forventet. Sitech Danmark A/S forhandler og servicerer Trimble Maskinstyring til alle typer entreprenørmaskiner samt leverer systemer til marineområdet i Danmark samt på Færøerne og Grønland.

Attraktivt sted

- Vi har fået mulighed for et meget attraktivt lejemål i Hørning, som passer perfekt til os. Dels er der mere plads indendørs både til de nuværende aktiviteter og til den ekspansion, som er i gang, og dels er der udendørs arealer til demonstration og kursusvirksomhed, siger direktør Jack Agerskov.

- Med de nye rammer får vi mulighed for at afvikle kurser hos os selv med kursuslokaler og et udendørs testområde. Kursusvirksomhed er en vigtig del af at repræsenterede Trimble maskinstyring, og der kommer et kursusprogram med mange forskellige typer kurser både målrettet kommende kunder, som skal have mulighederne i vore systemer præsenteret og nuværende brugere, som ønsker at dygtiggøre sig indenfor brugen af de forskellige produkter.

- De nye faciliteter giver os mulighed for at måle og teste på maskiner og udstyr og umiddelbart bearbejde resultaterne, ligesom vi har fået plads til mindre montageopgaver og et større lager. Det betyder alt sammen, at vi er fremtidssikret i hvert fald et godt stykke tid, siger Jack Agerskov.

Trimble er førende leverandør af maskinstyringssystemer med 2D og 3D samt en række andre hard- og softwareprodukter inden for positionering, maskinstyring og landmåling til anlægsarbejde og til marinesektoren. Sitech er den internationale organisation for forhandling og support af Trimble Maskinstyring.

Stærkt på vej

Sitech har i dag 25 importører og forhandlere blandt andet i en lang række europæiske lande samt i USA. Sitech Danmark blev etableret i begyndelsen af 2010.

- Vi har netop monteret et Trimble maskinstyringsanlæg på en 70 tons gravemaskine, ejet af Aarsleff A/S på motorvejsprojektet i Sønderjylland, fortæller Jack Agerskov.

sigh

Forhistorie

Historien bag firmaet er ganske kort, at Caterpillar og Trimble i 2002 indgik et joint venture omkring markedsføring og udviklingen af maskinstyringsudstyr. Sitech er et joint venture mellem Pon Holding, der er CAT-importør og Geoteam, som er tidligere forhandler af Trimble. Sitech arbejder på tværs af hele maskinbranchen og sælger maskinstyring bredt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.871