23948sdkhjf

Opfører sig som de store

Den nye minigraver KX057-4 fra Kubota byder bl.a. på et topavanceret belastningsafhængigt hydrauliksystem, der giver en mere glidende arbejdsgang for maskinføreren, en præcis styring af olieflowet, så det matcher opgave og udstyr samt øget bryde- og gravekraft.

Oliemængderne på de to proportionalt styrede hydraulikudtag kan justeres og gemmes i kørecomputeren således at der opnås en optimal betjening af det hydrauliske udstyr.

Råstyrke

Den nye KX 057-4, har en arbejdsvægt på 5,5 t, men tåler let sammenligning med 6 ton maskiner. Maskinen er udstyret med en ny Kubota dieselmotor med en effekt på 46 hk ved 2.200 omdr./min. Konstruktionsprincip og hydraulik gør tilsammen, at løftekraften er forbedret. Maskinen er uhyre stabil og rolig, og har en løftekraft på op til 1.200 kg i strakt arm. Med en brydekraft på 42,3 kN og en gravedybde på 3.890 mm opnås også en perfekt balance.

Nyudviklet kabine

Der er selvfølgelig lagt stor vægt på at forbedre plads- og adgangsforholdene for maskinføreren. Kabinedøren er bred og selve kabinen er rummelig med god benplads. Betjeningspanelet er udstyret med et stort og letaflæseligt display med klare kommando- og advarselssymboler. Serviceportenes olieflow indstilles uden brug af værktøj og manuelle indgreb. Det sker let og uproblematisk via det digitale betjeningspanel. Det er endda muligt at indprogrammere op til fem flowhastigheder svarende til specifikke tilbehørsdele og udstyr i hukommelsen samt meget let at hente indstillingerne frem igen, når de skal bruges til næste job. Systemet leveres med 9 forinstallerede tilbehørs-ikoner – jordbor, hydraulikhammer og tiltskovl etc. Aircondition og højdeindstilleligt sæde er standard.

Let vedligeholdelse

Side- og bagpaneler kan åbnes helt. De vitale komponenter - generator, starter, indsprøjtningspumpe, oliefilter og luftfilter - er arrangeret på en logisk og praktisk måde, så de er lette at komme til. Som nogle ekstra praktiske finesser er luftfilteret udstyret med en indikator, der viser graden af tilsnavsning/tilstopning, hvilket overflødiggør demontering. Dette er specielt praktisk i forbindelse med hyppig og intensiv brug af KX 057-4 på opgaver som støver meget. Maskinen er udstyret med et servicevenligt kølesystem, der er spændt fast med to skruer, så det let kan tages af og rengøres.

Små der opfører sig som store

Vægtmæssigt ligger minigravere i 5-6 tons klassen lige på grænsen til de større maskiner i midt i kategorien. Generelt har de "store små" i årenes løb tilegnet sig så mange af de egenskaber og præstationsniveauer, der er kendetegnende for de større maskiner. Det gælder specielt de "store små" fra Kubota, der stadig er blandt de absolut førende på verdensmarkedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094