Sidste skud i bøssen

Socialdemokraterne og SF præsenterer nu et arbejdsmarkedspolitisk udspil, der har til formål at begrænse problemerne med den østeuropæiske arbejdskraft, som på unfair vilkår stjæler danske byggearbejdspladser og indtægter for danske byggefirmaer. Bortset fra spørgsmålet om kædeansvar, bør udspillet hurtigt kunne behandles i forligskredsen bag Østaftalen og implementeres i praksis, og derfor er der ingen grund til at vente til efter et valg. Det har den danske byggesektor ikke tid til.

Spørgsmålet om kædeansvar er derimod mere kontroversielt, men det bør vel principielt være sådan, at en dansk hovedentreprenør kan gøres ansvarlig, hvis der benyttes ulovlig arbejdskraft, eller underentreprenørerne ikke betaler deres moms og skatter. Dog vil ansvaret naturligvis skulle afhænge af, at den danske hovedentreprenør ikke har gjort, hvad der er muligt for at undersøge, om underentreprenøren er anmeldt til RUT-registret. Man skal selvfølgelig ikke kunne straffes, hvis man som virksomhed har gjort, hvad der er muligt for at sikre sig, at loven overholdes.

Men det er også det "sidste skud i bøssen. Alt imens danske byggevirksomheder bukker under på stribe, og byggearbejdere ryger ud i ledighed, fordi østeuropæisk arbejdskraft oversvømmer Danmark, vil beskæftigelsesministeren sidde med foldede hænder og vente på et RUT-register, som hun håber er klar om tre en halv måned. Men det er nu, der skal ske noget, og S-SF udspillet er et godt udgangspunkt for at komme videre.

Viser det sig at hverken S-SF stramninger eller RUT-register kan dæmme op for problemernes omfang, så er der ingen vej tilbage i forhold til at gøre et forsøg med at indføre den norske model med "almengøring" af overenskomsterne. Og hjælper det heller ikke, hvilket ikke er usandsynligt, står den danske model ved en skillevej. Enten at sikre sig undtagelser for det danske arbejdsmarked i forhold til EU-traktatens regler for det frie arbejdsmarked eller lave den danske model om. Det gælder både den danske arbejdsmarkedsmodel og den danske velfærdsmodel.

Socialdemokraterne og SF erkender med deres udspil, at der er grænser for, hvor meget danske velfærdsordninger som kontanthjælp og børnecheck kan udnyttes af udefra kommende arbejdskraft. Når en byggearbejder i Polen tjener en månedsløn på 6.500 kroner, men i Danmark få en kontanthjælp på 10.000 kroner plus en børnecheck på et par tusinde kroner pr. barn hjemme i Polen, så er det utopi at forestille sig, at det ikke virker tiltrækkende på ikke bare polakker, men alle borgere i Østeuropa. Det har Socialdemokrater og SF erkendt. Nu venter vi så på regeringen.