23948sdkhjf

Flere opgaver udliciteres

Private udbydere klarer sig bedre end kommunale, når opgaverne bliver sendt i udbud
Udliciteringen af rengøringsopgaver steg markant i 2009 og forventes at stige i det nye år. Indenrigs- og Socialministeriet har netop offentliggjort data over kommunernes brug af private leverandører i 2009. Opgørelsen viser, at kommunerne gjorde større brug af private leverandører sidste år end i årene før.

Den Private Leverandør Indikator, PLI, viser samtidig, at stadig flere rengøringsopgaver nu varetages af private leverandører. Den samme tendens viser Indikator for Konkurrenceudsættelse, IKU.

- Det er tydeligt, at de private udbydere klarer sig bedre end de kommunale, når opgaverne bliver sendt i udbud, siger rengøringsanalytiker, Jørgen Jensen.

Han gør opmærksom på, at regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt, at kommunerne samlet set skal benytte mindst 26,5 procent privat rengøring i 2010.

- Jeg er overbevist om, at mængden af privat rengøring i kommunerne vil stige endnu mere i år end sidste år, hvor udviklingen ellers også steg, siger Jørgen Jensen.

Rengøringsanalytikeren begrunder sit synspunkt med, at kommunerne har brug for at spare penge.

- Det er ved at gå op for kommunalpolitikerne, at de kan lære meget af at følge Gribskov og Jammerbugt kommuners udliciteringspolitik, fortæller rengøringsanalytiker, Jørgen Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063