Kongelig vagtbygning får skiftet bindingsværket
Råd og svamp i vagtbygningen på Gråsten Slot giver arbejde til lokale tømrere
Udskiftningen af bindingsværket kræver stor håndværksmæssig akkuratesse. Samlingerne skal eksempelvis have det helt korrekte fald for at sikre, at regnvandet kan løbe af, og dermed ikke forårsage råd og svamp.
For det er nemlig råd og svamp, der har gjort udskiftningen af bindingsværket nødvendig, selv om det kun er cirka 30 år siden, at tømmeret blev sat i, fortæller Svend Anker Petersen, senior i firmaet, som for fem år siden blev overdraget til en søn.
- Det gik grueligt galt den gang. Isoleringen blev udført forket. Tømmeret har været spærret inde bag pap og gips, så fugten ikke har kunnet komme ud, mens svampen til gengæld har fået godt fat. Nu skifter vi de dårlige dele af træet på den cirka 30 meter lange front på bygningen og behandler det, der bliver tilbage, så vi sikrer os, at svampeangrebet ikke fortsætter. Jeg vil regne med, at en tredjedel af træet – typisk det træ som sidder nederst - er skiftet ud med nyt egetømmer på 5 x 6 tommer. Der er således sat nye ender i samtlige stolper og lavet nogle gode samlinger, og bagefter skal der males, fortæller Svend Anker Petersen til Mester Tidende, og kalder det en både udfordrende, spændende og sjov opgave for knægtene i firmaet.
Det er et sjællandsk ingeniørfirma, der har kortlagt hvilke dele af bindingsværket, som er stærkt angrebet af råd og svamp. Resultatet er altså, at mellem en tredjedel og halvdelen af bindingsværket udskiftes med nye tømmer i egetræ fra et fynsk savværk. For at sikre de mest optimale arbejdsforhold er store dele af vagtbygningen pakket ind i presenning.
Gode sparringspartnere
Nuværende indehaver af firmaet er tømrermester og bygningskonstruktør Morten Anker Petersen. Han er sjette generation i det gamle firma fra 1827, som i dag har en halv snes svende og tre lærlinge. Han fortæller til Mester Tidende, at der er tale om en tidkrævende opgave, selv om svendene har god erfaring i arbejdet med tilsvarende opgaver fra mange tidligere byggesager.
- Projektet, der skal være gennemført inden jul, er en faglig udfordring. Det er jo ikke hver dag vi i vores industrialiserede tidsalder får lov til at udføre opgaver af denne art. Og selv om opgaverne kan forekomme ens, vil der altid være nye problematikker, som skal løses hver gang, og det sker i dette tilfælde i et glimrende samarbejde med et ingeniørfirma og arkitekten i Århus, som er knyttet til sådanne opgaver over hele landet for Slots- og Ejendomsstyrelsen. Arkitekt på opgaven er Kjer & Richter fra Århus og rådgivende ingeniør er Alectia ligeledes fra Århus. Det er gode sparringspartnere, som undervejs kommer med gode ideer, som vi måske ikke lige har tænkt over, og omvendt kan vi fortælle dem, at vi som håndværkere kan gøre tingene sådan og sådan – altså en meningsudveksling frem og tilbage, så man i sidste ende finder den bedste løsning på en detalje, siger Morten Anker Petersen, som også for tiden er ved at afslutte en anden stor opgave, nemlig tømrerentreprisen på restaureringen af Dybbøl Mølle, foruden at man – rent tilfældigt – lige nu er i gang med at renovere og bygge om på ikke færre end fem præstegårde.
Anvendes af Livgarden
Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har taget initiativ til den gennemgribende renovering af vagtbygningen, der stammer fra ca. år 1800. Bygningen er oprindelig opført som hertugelig hestestald. I 1920 tog grænsegendarmeriet bygningen i brug som kontor. I 1936 rykkede kongehuset ind på slottet og bygningen blev omdannet til vagt- og telegrafbygning. I dag anvendes bygningen af Livgarden, når regenten opholder sig på slottet.
Renoveringsarbejdet omfatter også en større murerentreprise, hvor eksisterende vægkonstruktioner erstattes af vægge opført i molersten. Murværket finpudses i en kvalitet, så det er klar til maling. Murerarbejdet, der er projektets største entreprise, løses af Gråsten-firmaet APOS – Andr. Petersen og Søn, der har løst opgaver på slottet i mere end 30 år.
