Nye supervinduer på vej
Inden for de næste tre år vil en ny generation af højisolerende vinduer se dagens lys
Målet er at skabe en ny vinduesramme i kompositmateriale, der isolerer dobbelt så godt som de allerbedste rammer og karme på markedet i dag:
- Vi vil lave et teknologiskifte, hvor vi øger isoleringsgraden fra rammer og karme væsentligt, samtidig med at vi laver meget slanke vinduer, døre og facader med høj styrke og uden vedligehold, siger Peter Thorning, innovationschef i Fiberline Composites.
Han forklarer, at kompositmateriale har meget stor styrke og stivhed i forhold til sin egenvægt. Det gør det muligt at fremstille lette, æstetiske og elegante vinduer, døre og facader, der giver arkitekten stor designfrihed uden at slække på isoleringsevnen.
- Vi stiller det nye koncept til rådighed for europæiske producenter af vinduer, døre og facader. De kan bruge kompositteknologien til at fremstille vinduer, der gør det billigere at isolere både gamle og nye bygninger. Og de kan også skabe helt deres eget design, siger Peter Thorning.
På Aalborg Universitet skal forskerne blandt andet udvikle nye avancerede målemetoder samt modellerings- og designværktøjer, der skal kunne bestemme materialeegenskaber og design for en ny klasse af højisolerende skummaterialer og vinduesprofiler og vinduesrammer fremstillet af lette kompositmaterialer:
fryland