Kvistens ABCDE
En ny og opdateret udgave af den populære håndbog udgivet af Quattro Færdigkvist er nu på gaden
Bogen giver svar på bogstavelig talt alle de spørgsmål, der opstår fra start til slut af projektet med en kvist. Hvordan griber jeg byggesagen an? En total beskrivelse af bygningsreglementet, som vedrører kviste og kravene til isolering, finder man også. Heller ikke de tekniske forklaringer mangler. For eksempel i afsnittet om statik hvor der gives en række anvisninger på, hvordan man stabiliserer konstruktionen. Men nok så vigtigt er også afsnittet med ordbogen, hvor man om nødvendigt kan finde en let forståelig forklaring på de mange faglige udtryk og begreber. Blandt de nye afsnit finder man også en række eksempler på typiske valg af kvist, det vil sige hvilken man sædvanligvis vælger at sætte på en given ejendom?
Fra idé til kvist
Quattro Færdigkvist tilbyder med sin rådgivningstjeneste at være med i hele forløbet. Hertil kan man sende evt. tegninger, skitser eller fotos af bygninger, hvor der skal placeres kviste, hvorefter man så vil modtage forslag til udformningen. Det sker ved, at firmaets arkitekter indtegner den eller de færdige kviste på de modtagne tegninger eller fotos af huset. Gratis og uforpligtende. Produktionen af en kvist påbegyndes da heller aldrig, før bygherren har godkendt tegningen.
Solceller i stedet for solfanger
Den energi-neutrale kvist fra den tidligere udgave af håndbogen er nu suppleret af en udgave, som giver et plus på energiregnskabet. Det drejer sig om kviste med indbyggede solceller, der producerer strøm, og som kan kobles direkte på el-nettet. Dermed kører elmåleren baglæns, når kvisten producerer mere strøm, end der bruges.
jfr
Kvistens ABCDE
Bogen er nu på 128 sider fordelt på 12 hovedafsnit. Bogen er gratis og fås ved henvendelse til Quattro Færdigkvist på tlf. 5544 0078 eller info@tagkviste.dk.
Se også www.tagkviste.dk, hvor bogen kan downloades som pdf fil.