23948sdkhjf

Lavenergibyggeri er kommet for at blive

På Passivhus Norden Konferencen kan du sammensætte dit eget kursus i lavenergi
- At opføre energieffektivt byggeri stiller større krav til entreprenørerne og håndværkerne, siger Søren Pedersen, direktør i Passivhus.dk. Det kræver blandt andet stor omhyggelighed at gøre husene tætte. Sammen med Aalborg Universitet og Arkitektskolen Århus arrangerer Passivhus.dk den 3. Passivhus Norden Konference, der dette år afholdes i Danmark. Passivhus.dk står også for uddannelsen til Certificeret Passivhusdesigner, som udbydes i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus. Her har flere entreprenører sat sig på skolebænken for at være godt klædt på til at imødegå de nye lavenergikrav.

Mere end 70 indlæg og 4 workshops

- Jeg har fået ny indsigt om, hvor vigtigt det er med tætte konstruktioner og hvilke andre forhold der har stor betydning, når man beregner bygningens energiforbrug. Kurset har givet et helt andet fokus på, hvad der har betydning ved opbygning af de enkelte detaljer og konstruktioner, siger Søren B. Wendel fra B. Nygaard Sørensen. Han har deltaget på kurset og er certificeret passivhusdesigner. I øjeblikket er han pladschef på opførelsen af daginstitutionen Essedal i Glostrup, der bliver et passivhus.

Hvis man vil vide mere om energieffektivt byggeri, men ikke kan afsætte de 10 dage, kurset varer, er konferencen en fantastisk mulighed for at sammensætte sit eget kursus på tværs af indlæg og workshops. Konferencen præsenterer en lang række eksempler på byggerier, der er opført med et forsvindende lille energiforbrug. Og Søren Pedersen er glad for at kunne fortælle, at der vil være mere end 70 indlæg i Aalborg den 7. og 8. oktober. Både bygherrer, rådgivere og entreprenører mødes for at dele viden og samle op på erfaringerne fra de mange eksempler på super lavenergibyggeri, der har været opført de senere år.

Forskere interviewer beboere i passivhuse

Aalborg Universitet og Saint-Gobain Isover fortæller om resultatet af målinger og interview med beboere i nogle af de første passivhuse i Danmark, Komforthusene i Vejle. Resultaterne viser, at Passivhusene lever op til de beregnede energiforbrug. Der har været nogle startvanskeligheder med temperaturreguleringen i nogle af husene, hvor der var for varmt om sommeren, men problemerne kan løses med enkle midler. Det handler om bedre solafskærmning af de sydvendte facader og bedre information til beboerne om, hvordan huset og ventilationssystemet fungerer.

- Mange almindelige nybyggerier har også problemer med at undgå for høje temperaturer inden døre om sommeren. Det er en generel udfordring, når man laver tætte huse og stopper med at fyre for fuglene. Det er ikke et problem, men en vigtig faktor, der skal regnes på, mener Søren Pedersen.

jfr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078