23948sdkhjf

Et løft for arbejdsmiljøet

Byggeriets Arbejdsmiljøbus sætter fokus på arbejdsmiljøet og de mange arbejdsskader forårsaget af tunge løft
Både arbejdsmiljøet og produktiviteten vinder, når de moderne tekniske hjælpemidler overtager de tunge løft af glas og gipsplader i forbindelse med byggeprocessen.

Det er der bred enighed om ovenpå et stort arrangement på Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor skolen i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus satte fokus på arbejdsmiljøet og de mange arbejdsskader forårsaget af tunge løft.

Arrangementet bliver afviklet i samarbejde med en række leverandører af tekniske hjælpemidler og giver eleverne mulighed for at afprøve maskinerne. Arrangementet i Hillerød var desuden åbent for øvrige interesserede, som kunne komme forbi for at få et indblik i, hvilke hjælpemidler der findes til opsætning af gips og montering af vinduer og glas.

Effektiv videndeling

- På den måde får man jo set, hvad der er på markedet, og man bliver klogere på, hvad man kan bruge, så arbejdet lettes. Ofte ser man jo kun hjælpemidlerne i en brochure eller et blad. Men det er noget andet at have det mellem hænderne, siger Jesper Nielsen, Arbejdsmiljøkonsulent ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

Det er Jesper Nielsen, der har taget initiativet til arrangementet sammen med den ledende faglærer på Erhvervsskolen Nordsjælland, Ole Bloch Hansen. Og han ser også store perspektiver i sådan en demonstrationsdag:

- Vi får profileret skolen, vi får de forskellige udstillere til at demonstrere maskinerne, så både vores elever, undervisere og branchen får kendskab til tingene. Hvis vi ikke engang imellem går foran her på skolen og viser de forskellige muligheder, så når vi ikke ret langt. Det er simpelthen altafgørende, at vi ved, hvilke hjælpemidler, der eksisterer, siger Ole Bloch Hansen.

Slipper for salgsgas

Arbejdsmiljøleder i MT Højgaard, Anton Heiberg, er en af dagens gæster. Han er især tilfreds med, at deltagerne kan gå rundt og få en god fornemmelse for de forskellige hjælpemidler ved at prøve dem selv. Og samtidig er han glad for, at man slipper for "salgs-gas".

Arbejdsmiljøleder i MT Højgaard, Anton Heiberg, er en af dagens gæster. Han er især tilfreds med, at deltagerne kan gå rundt og få en god fornemmelse for de forskellige hjælpemidler ved at prøve dem selv. Og samtidig er han glad for, at man slipper for "salgs-gas".

Positive erfaringer

I februar 2009 kom der nye regler om gipsopsætning, og de betyder, at det er slut med manuel håndtering af gipsplader, hvor tekniske hjælpemidler kan benyttes. Men samtidig har det været mange kritiske røster om, hvordan de praktiske løsninger skulle se ud. Desuden har mange medarbejdere udtrykt bekymring om, hvordan det ville se ud med akkorden, hvis de tekniske hjælpemidler blev for besværlige at arbejde med.

De erfaringer, der var samlet i forbindelse med arrangementet i Hillerød, peger imidlertid i en helt anden retning:

- Mange har måske den forestilling, at tingene tager meget længere tid, hvis man bruger de her redskaber. Men der kan også være produktivitet i det her. For hvis arbejdet er ordentligt tilrettelagt, så går tingene faktisk hurtigere; samtidig med, at man sparer kroppen, siger Jesper Nielsen fra Bambus.

Han bakkes op af de erfaringer, der er høstet hos MT Højgaard:

- Vi har prøvet flere af tingene af, og det første medarbejderne vil vide, er, om de kan holde deres timeløn. Det viser sig, at det kan de godt, og når de først har fået rutinerne ind under neglene, og så tjener de faktisk også penge på det. Samtidig slipper de måske for at løfte mellem to og tre tons gips om dagen, siger Arbejdsmiljøleder i MT Højgaard, Anton Heiberg.

jfr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093