23948sdkhjf

Flade tage skal være grønne

Danmark halter bagefter andre lande, men de grønne tage er dog med i Københavns Kommunes nyligt vedtagne klimaplan
Nogle planter kan nærmest leve på en sten – eller på et tag for den sags skyld. Stenurt, som findes i over 300 arter, er én af dem. Det kan den, fordi den er hårdfør og gemmer vandet i sine tykke blade. Derfor er den velegnet til at indgå i "langhårede" tage, såkaldt grønne tage, dvs. flade tage med græs eller anden beplantning, som hidtil mest har været anvendt på fritidshuse, men som efterhånden bliver et mere almindeligt syn i fremtiden herhjemme - også inde i byerne.

Flere steder i udlandet gives der tilskud til etableringen, og i tyske byer som Berlin, Køln og Münster får ejere af grønne tage rabat på vandafledningsafgiften, fordi et grønt tag opsamler op mod halvdelen af den nedbør der falder, og kun afgiver den igen langsomt, uden at afløbssystemet overbelastes, - en fordel under de voldsomme regnskyl, vi har oplevet de senere år. Danmark halter lidt bagefter, men de grønne tage er dog med i Københavns Kommunes nyligt vedtagne klimaplan, som har en hensigtserklæring om, at alle nybyggerier med flade tage skal være grønne, fordi det grønne tag optager CO2 og sparer på varmeregningen, da taget samtidigt virker isolerende mod både kulde og varme - og for øvrigt også imod støj. Derudover har grønne tage en positiv effekt på biodiversiteten og fuglelivet.

Direktør Peter Kranz fra Tæt Tag Danmark, en kæde af professionelle tagdækkere, fortæller, at firmaet har mange års erfaring med grønne tage, først og fremmest med at lægge den vandtætte membran, der er forudsætningen for, at et grønt tag bliver en succes. Derbigum GC er en fem millimeter tyk membran af polymermodificeret asfalt, armeret med både glasfiber og polyester, som giver et holdbart og smidigt materiale, der blandt andet bruges til parkeringsdæk, men som i en særlig rodhæmmende udgave bruges til grønne tage.

Han tilføjer, at mulighederne inden for etablering af grønne tage strækker sig lige fra egentlige haver med jord i en meters dybde med dræningssystemer til tynde præfabrikerede vegetationsmåtter med stenurter og mos.

Obs. på konstruktionen

Det skal vurderes nøje, om tagets konstruktion kan holde til vægten af et grønt tag. Hvis taget laves af præfabrikerede vegetationsmåtter med stenurter og mos, er vægten så lav som 50 kilo m2, og det kan de fleste tagkonstruktioner holde til. Anderledes hvis der skal etableres en rigtig taghave med et tykt lag jord og små træer. Det kræver enten et stærkt tag eller en ombygning. I første omgang må man foretage en vurdering af den ekstra last, som lægges på taget. Udover at bære selve taget skal der også tages højde for, at taget afgiver regn- og smeltevand fra sne langsommere end en traditionel tagbelægning, og man skal tage højde for denne ekstra last, når man dimensionerer den bærende konstruktion.

Desuden er der krav til tagets hældning, som hverken må være for lille eller for stor. Taget skal ifølge Dansk Byggeri have et minimumsfald på 2 procent. Det er dog nødvendigt også at kontrollere, hvilket krav det underliggende materiale stiller til hældningen. Tagpapbranchens Oplysningsråd anbefaler f.eks. 2,5 procent. Hvis hældningen er over 10 grader, skal det grønne tag sikres mod nedskridning, f.eks. med et indbygget armeringsnet, eller en ru membran under den grønne del af taget. På høje bygninger må man tage højde for vindbelastningen, og sørge for, at kanter og hjørner er sikret mod vindsug.

Grøn byfornyelse

Som nævnt skal Københavns Kommunes ny klimaplan sætte gang i anlæggelsen af græsbegroede tagkonstruktioner, så de grønne tage bliver en del af byudviklingen og byfornyelsen i de kommende år. Med planen forpligter bystyret sig til at anlægge 65.000 kvadratmeter grønne tage med græs eller anden bevoksning allerede i 2011 stigende til 325.000 kvadratmeter i 2015. Det vil aflaste kloaksystemet, fordi græstagene fungerer som en svamp og holder på regnvandet.

Det er meningen, at de grønne tage skal udbredes gennem lokalplankrav og udbudsbetingelser for nybyggeri. Alle nye byområder, som projekteres eller gennemføres inden 2015, og hvor lokalplanarbejde giver mulighed for det, skal mødes med krav om grønne tage.

Desuden skal de grønne tage indføres ved byfornyelsesprojekter, og borgerne skal informeres om fordelene i form af de grønne tages varme- og kølingsregulerede egenskaber. Helt konkret kan ideen fremmes ved at tilplante et eksisterende tag af f.eks. tagfolie eller tagpap med græs eller såkaldt sedum lagt ud i færdige måtter. Det skulle samtidig give tagpappen øget holdbarhed, idet jord og planter virker beskyttende mod solens UV-stråler.

Hvis planen følges, vil de grønne tage ifølge beregninger fra konsulentfirmaet Cowi give en akkumuleret fjernvarmebesparelse på 130.000 megawatttimer årligt i 2011 stigende til 650.000 MWh i 2015.

Og så lige tilbage til bevoksningen: Når stenurter forventes at blive noget af det mest populære til grønne tage, er det fordi de ikke kræver megen pasning og har et mere diskret udseende end græs. Desuden virker de brandhæmmende, fordi de holder på vandet, selv i tørkeperioder. Og med de mere end 300 arter, der findes af stenurt, er der gode muligheder for variation. Stenurter blomstrer i røde, gule og hvide farver, og plantes der mos indimellem, kan taget tones i nuancer fra grøn over grågrøn til rød, som skifter med årets gang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.391