23948sdkhjf

Rekord ledighed

Trods øget ledighed håber installationsbranchen, at der kommer gang i service, reparation og vedligeholdelse til næste år
Ledigheden i installationsbranchen vokser. På kun to år er antallet af ledige VVS’ere tidoblet, og ledigheden forventes at stige yderligere. Det samme gør sig gældende hos elektrikerne.

Værst ser det ud for de nyudlærte, som har svært ved at få job i en branche, hvor der fortsat holdes pænt tilbage. Således faldt omsætningen i bygge- og anlægsbranchen med 23 procent i 2009, som følge af den økonomiske krise.

Trods vinter og kulde var ledigheden helt i bund i februar 2008, hvor blot 1,4 procent af landets VVS’ere og mindre end en procent af elektrikerne var meldt ledige i a-kassen. Efter en kraftig stigning gennem vintermånederne er ledigheden nu helt oppe på tocifrede procenter.

Samtidig er forventningerne til stigende beskæftigelse i byggebranchen heller ikke opmuntrende. Således vurderer arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri i deres seneste konjunkturanalyse, at nedgangen i byggeriet vil fortsætte i både 2010 og 2011.

Heller ikke arbejdsgiverne på VVS-området og el-området forventer fremgang i 2010, men i modsætning til det øvrige byggeområde ser installatørerne frem til, at der kommer mere gang i beskæftigelsen til næste år. Optimismen skyldes blandt andet, at installationsbranchen i modsætning til det øvrige byggeområde har en større mængde opgaver inden for service, reparation og vedligeholdelse.

Der er ikke udsigt til øget beskæftigelse. Det går i særlig grad ud over de nyudlærte og unge svende, hvor hele 28,6 procent af VVS’erne fra 20 til 24 år er ramt af ledighed. Allerværst er det for de yngste svende på Fyn og på Bornholm, hvor henholdsvis 40 og 44,4 procent i aldersgruppen er ledige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078