Vægge der er stabiliserende
Tømreren skelner mellem bærende og stabiliserende vægge, når han renoverer et hus
En stabiliserende væg er typisk en indvendig skillevæg, som står vinkelret på ydervæggen, så den forhindrer ydervæggen i at vælte, når vinden presser på den. Bagvæggen i en ydermur er også stabiliserende, når den står vinkelret på vindretningen. En bærende væg er som regel også stabiliserende, mens en stabiliserende væg ikke altid er bærende.
Tømreren er nødt til at skaffe sig viden om, hvorvidt en væg er stabiliserende eller bærende, hvis han er i færd med en nedrivning, eller hvis der skal sættes nye døre og vinduer i væggen, eller hvis der opstår revner i en eksisterende væg, f.eks. efter en ombygning, hvor der er fjernet én eller flere vægge. Revnerne kan skyldes, at huset ikke længere er stabilt nok, så vinden kan rykke i eller skubbe til de resterende vægge. Revner i vægge kan skyldes mange andre ting end manglende stabilitet i huset.
Stabilitet
I nogle huse kan der opstå problemer med husets stabilitet, fordi huset helt fra starten er bygget uden den nødvendige stabilitet. Det kan skyldes byggesjusk, men det kan også skyldes, at nogle materialer senere har vist sig ikke at være stabile nok uden ekstra foranstaltninger. Problemer ses typisk i huse med lette inder- og bagvægge af f.eks. gasbeton (porebeton) og lettere og tyndere vægge i lecabeton (letklinkerbeton). Det ses især i parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne.
Enhver fagmand ved, at hvis man uden videre fjerner en stabiliserende væg helt eller delvist for at sætte en ny dør eller et vindue i, risikerer man skader på bygningen, næste gang det blæser kraftigt. Der kan f.eks. komme alvorlige revner i de tilbageværende vægge, og i værste fald kan en eller flere af væggene vælte. Da der er tale om ret alvorlige skader på huset, er det en god ide at tage en ingeniør med på råd, for man kan ikke umiddelbart se, høre eller mærke på en væg, om den er stabiliserende. Men hvis man er heldig, finder man blandt husets papirer en tegning, der viser, hvilke vægge der er stabiliserende.
Afstivning
Som tommelfingerregel er tunge indervægge af mursten, beton eller tungere lecabeton (letklinkerbeton) som regel stabiliserende i sig selv på grund af deres høje vægt. Tunge vægge vil normalt være muret eller boltet fast til de vægge, de støder op til for at få yderligere stabilitet. Lette indervægge af gasbeton (porebeton), lettere vægge af lecabeton (letklinkerbeton) og gipsvægge med træ- eller stålskelet skal være ekstra afstivet og grundigt gjort fast for at få den nødvendige stabilitet, så de ikke glider eller vælter, når huset udsættes for vindens tryk. Nogle gange vil det være muligt at rive en stabiliserende væg ned uden alvorlige konsekvenser, fordi der er tilstrækkeligt med andre stabiliserende vægge i huset. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at sætte en eller flere lodrette stålsøjler el.lign. op, der kan overtage den stabiliserende vægs opgave. Det kan ofte gøres, så søjlerne bliver skjult i ydervæggens hulmur.
Som nævnt kan det også give problemer, hvis håndværkeren skal lave åbninger til f.eks. en ny dør eller et vindue i en stabiliserende væg. Når en del af væggen fjernes, bliver den mindre stiv og dermed mindre stabil. Den tilbageværende del af væggen skal som regel være mindst 1,20 meter bred for at have en afstivende virkning.
Revner i en stabiliserende væg kan være tegn på, at væggen er overbelastet, f.eks. efter en ombygning, hvor der er fjernet en eller flere stabiliserende vægge, så presset på de resterende vægge er blevet for stort. Revnerne kan også skyldes, at væggen ikke er gjort godt nok fast til de vægge, den støder op til. Så kan væggene stå og trække i hinanden i stedet for at støtte hinanden. (Kilde: Bolius og Byg-Erfa)
