23948sdkhjf

Reducerer formaldehyd i indeklimaet

Nu er det muligt at mindske formaldehyd koncentrationen med et nyt gulv med nanoteknologi
Træbaserede plader, som f.eks. laminatgulve, parketgulve og spånplader, samt møbler indeholder ofte store mængder af lak og lim, som kan afgive formaldehyd i boligen. Til trods for årtiers opmærksomhed er indeluften dog stadig forurenet med det kræftfremkaldende stof, formaldehyd:

- I og med at vores boliger er blevet bedre isolerede, er de blevet mere tætte. Kombinationen af lavt luftskifte i boligen og formaldehyd-afgassende byggematerialer, møbler og indretningsgenstande er uheldig og kan resultere i for høje koncentrationer af formaldehyd, fortæller Lis Winther Funch fra Teknologisk Institut og fortsætter:

- I Danmark er der kun udstukket retningslinjer for, hvor meget formaldehyd, som træbaserede plader må afgive, ikke hvor meget der må afgives fra f.eks. møbeloverflader.

Nu kan et nyt laminatgulv med indbygget nanoteknologi nedsætte formaldehyd-koncentrationen i indeklimaet. Gulvet kaldes ActiFloor og er udviklet af virksomheden Photocat, og der er behov for fortsat at fokusere på at reducere koncentrationen af formaldehyd i indeklimaet, viser undersøgelser.

Nanoteknologi nedsætter formaldehyd

ActiFloor er udviklet ud fra titaniumdioxid partikler i nanostørrelse, der aktiveres med lys. Når dagslys rammer partiklerne, sker der en kemisk proces, som medfører en oxidering af formaldehyd. Således nedbrydes formaldehyd, når lyset rammer nanopartiklerne på gulvoverfladen. Partiklerne nedsætter altså også koncentrationen af formaldehyd, der kommer fra andre kilder i huset.

- Det er interessant, at man nu kan fremstille store emner til en rimelig pris inden for denne teknologi. Der er et stort potentiale for gulvene, og vi vil helt sikkert se, at nanoteknologi i fremtiden vil spille en vigtig rolle inden for forbedring af vores indemiljø og inden for en lang række andre områder, kommenterer Flemming Besenbacher, Direktør for Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og professor ved Aarhus Universitet.

jfr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095