Retsafgørelser
Et arkitektfirma fra Hammel er i Vestre Landsret blevet dømt til at betale et ægtepar fra Børkop 100.000 kroner i skønsmæssig erstatning for fejl og mangler ved et nyopført hus, som de fik bygget af Hammel-firmaet i 2001 / 2002. Samtidig skal arkitektfirmaet betale 92.000 kroner i sagsomkostninger.
Heraf 43.000 kroner til dækning af et syn- og skøn, som de fik udarbejdet til brug for retssagen.
Ligesom byretten lægger dommerne i landsretten vægt på erklæringen fra skønsmanden. Den slår blandt andet fast, at familien flere gange var plaget af vandgennemtrængning fra loftet og ned flere steder i husets beboelsesdel. Det skyldes kondens som følge af utætheder ved dampspærren, fordi der ikke er fuget eller udført særlige tætningstiltag omkring gennembrydningerne af dampspærren.
Og det er en klar mangel, siger skønsmanden, der bakkes op af dommerne. Desuden var skotrenderne ikke forsænkede, ligesom undertaget blafrede voldsomt i regn og ruskvejr. Desuden har arbejdet heller ikke været udført håndværksmæssigt korrekt som følge af, at arkitektfirmaet ikke havde sat fuglegitter og rygningsbånd op.
Byretten valgte at følge ægteparrets erstatningskrav på 143.000 kroner og valgte desuden at dømme arkitektfirmaet til at betale 80.000 kroner i sagsomkostninger.
Landsretten valgte som nævnt at fastsætte erstatningen til skønsmæssigt 100.000 kroner plus de samlede sagsomkostninger for begge retter på 92.000 kroner.
Bogholder begik underslæb
Vestre Landsret har idømt en 45-årig kvindelig bogholder et år og seks måneders fængsel for databedrageri og underslæb overfor sin tidligere arbejdsgiver - et bygge- og entreprenørfirma fra Gram og firmaets to datterselskaber. Kvinden skal til gengæld kun afsone tre måneders fængsel. Resten er gjort betinget af, at hun udfører 240 timers samfundstjeneste.
Over en periode fra november 2002 til september 2008 lykkedes det kvinden at overføre 995.000 kroner fra firmaets konto i en bank og over på sin egen konto i en lille lokal sparekasse.
Den lille million kroner skal kvinden ifølge dommen betale til sin tidligere arbejdsgiver. Kvinden forklarede blandt andet i retten, at hun sagde sin stilling op på et tidspunkt, hvor svindlen endnu ikke var blevet opdaget. Efterfølgende blev hun flere gange af firmaet kaldt ind som assistance.
Beløbene konterede hun som udbetalinger til tilfældigt valgte af virksomhedens kreditorer. Og på trods af, at virksomheden jævnligt havde besøg og kontrol af dets statsautoriserede revisor, blev ulovlighederne altså først opdaget i september 2008.
Kvinden kunne ikke give nogen egentlig forklaring på, hvorfor hun foretog lovovertrædelserne. Dog var hendes økonomi anspændt, idet hun var og er alene med tre skolesøgende børn.
De fleste af pengene er gået til børnene, og selv om der var tale om store beløb, var der ikke tale om et liv i sus og dus, forklarede hun som undskyldning for svindlen.
Det faktum, at hun ikke tidligere har været straffet, og hendes i øvrigt gode personlige forhold, gør, at dommerne finder det forsvarligt at gøre de 15 af 18 måneders fængsel betinget med de nævnte vilkår.
Mangelfuld rådgivning koster
Et vestjysk byggerådgivningsfirma, der i 2005 hyrede en tysk murermester til at opføre en villa til over fire mio. kroner i nærheden af Silkeborg skal i fællesskab betale ægteparret, der ejer villaen, 210.000 kroner i erstatning. Dels for mangelfuld rådgivning og dels for sjusk i forbindelse med filtsningen/vandskuringen af huset.
Det har Vestre Landsret afgjort i en dom, der også pålægger de to at udrede 110.000 kroner i sagsomkostninger til bygherrerne.
Rådgiveren bedyrede sin uskyld i tvisten, og han fortalte dommerne, at han slet ikke skulle rådgive, men blot sørge for at få fat i nogle billigere materialer og nogle billige murere.
Og der var da heller ikke ret meget skriftligt mellem parterne at forholde sig til, da der blev handlet på "jysk" - altså med "håndslaw", som han udtrykte det. Hans honorar var på 125.000 kroner plus moms, og fakturaen på dette beløb er det eneste skriftlige mellem parterne.
På fakturaen står der blandt andet: "Honorar for byggerådgivning", og "Vi glæder os til at bygge Jeres hus i samarbejde med Jer". Landsretten mener, at udtrykket "byggerådgivning" kan dække over projektering, rådgivning og byggetilsyn. Og da der har været en fremmed arkitekt til at projektere, så har rådgivningsfirmaet ikke haft noget med projekteringen at gøre.
Efter vidneforklaringerne finder landsretten videre, at rådgiveren i vidt omfang var på byggepladsen og havde kontakten til håndværkerne og dermed styringen af byggeriet. Firmaet foreslog også byggetekniske ændringer vedrørende altanen - beton i stedet for træ.
Sammenlagt lægger landsretten således til grund, at rådgiveren, som han har forklaret, kun skulle skaffe håndværkere og materialer til byggeriet.
Med hensyn til murermesterens ansvar er der ikke så meget tvivl. En syns- og skønsmand slår fast, at den omfattende afskalning af vandskuringen/filtsningen er forårsaget af frost på tidspunkter, hvor vandindholdet i konstruktionen har været for højt.
Den bagvedliggende hovedårsag er, at murermesteren har anvendt et forkert blandingsforhold ved mørtelblandingen. Der er anvendt for lidt cement i blandingen, der derved er blevet for svag.
Desuden er arbejdet udført, inden murværket var tilstrækkeligt udtørret, så den del af sagen hæfter murermesteren i fællesskabet med rådgiveren.
