Forår og optimisme med nye tromler
Selvom udlejningsfirmaerne har været igennem noget af en hestekur, skal man være klar, når efterspørgslen igen er der. Således har Ramirent netop købt 18 nye tromler
Det har været en lang vinter, så vi har brug for noget optimisme og at få gang i hjulene igen. Derfor vil vi gerne melde os klar til at sende noget optimisme ind i erhvervet. Vi tror på fremtiden, og derfor er vi også ekstra glade, når vi som her har solgt 18 nye, topmoderne tromler til udlejningsfirmaet Ramirent.
Sådan siger direktør hos Wirtgen Denmark A/S i Taulov Jens-Ove Mortensen. Han mener, det er godt at få skiftet alt det gamle vedligeholdelsestunge og stærkt brændstofforbrugende materiel ud med nyt og mere effektivt materiel.
Handelen med Ramirent drejer sig om Hamm tromler i tre størrelser, nemlig 6 stk. 3307 valsetog, 6 stk. HD10C VV dobbeltvibrerende tandemtromler og 6 stk. HD 12 VV tandemtromler, også med dobbeltvibrerende valser.
Maksimum fleksibilitet
Produktchef hos Ramirent Johnny Jørgensen er enig. Med 22 afdelinger spredt ud over hele landet er udlejningsvirksomheden klar til forår og fremgang:
Vi tror på opsvinget. Derfor har vi skiftet alt vores gamle materiel ud. Før havde vi lidt blandet, men nu er det hele blevet ensartet og meget nemmere for vores kunder og også os selv at betjene og håndtere. Når vi skifter hele maskinparken får vi også noget genkendelighed, og når det kun er nyt materiel, bliver vi så fleksible som muligt, siger Johnny Jørgensen.
Ramirent er en af Europas største materieludlejningsvirksomheder. I Danmark har virksomheden 22 afdelinger og en håndfuld servicecentre spredt ud over det ganske land, og de nye tromler skal lejes ud overalt lokalt til entreprenører, asfaltkunder, gartnere, brolæggere, private m.fl.
Fokus på føreren
Ved siden af at levere det nye materiel har vi et rigtig godt servicenetværk. Vi har selv et godt værkstedslager i Taulov og kan skaffe reservedele frem på få timer. Close to our costumer, som det hedder på engelsk. Vores materiel skal jo gerne være i køreklar stand hele tiden, siger Wirtgen Denmark direktøren.
Den nye genration af Hamm tromler, som Ramirent nu har købt, repræsenterer ifølge Jens-Ove Mortensen en stor fordel på miljøsiden. For det første er de nye tromler stærkt brændstofbesparende, og de har i deres design fået meget mere fokus på føreren end tidligere. Der er indbygget maskinkontrolordninger og en række elementer, der væsentligt reducerer vibrationerne for føreren. Desuden er der arbejdet meget med indstillingsfunktioner og selve udsynet, så betjening og manøvrering bliver optimal.sigh