Beskytter alt el-værktøj og tilbehør under transporten
L-Boxx fra Bosch er et nyt transportkassesystem, der sikrer nem transport og opbevaring af el-værktøj, tilbehør og hjælpematerialer
Transportkassesystemet har et robust kliksystem, der gør det nemt at stable og adskille alle L-Boxx-kasser, og de er behagelige at bære selv når flere er sat sammen. Det sparer tid og kræfter og gør det muligt at transportere flere el-værktøjer på samme tid. Hver L-Boxx kan indrettes individuelt med robuste, modulære organizer-indlæg fra Bosch. Det gør det langt nemmere at overskue alt det professionelle grej i ens mobile værksted.
L-Boxx passer til varebilens Sortimo-indretning uden brug af ekstra tilbehør. Dermed er L-Boxx let at placere, og det er nemt at overskue alle L-Boxx-kasserne, når de er placeret i varebilen. Samtidigt er man sikker på, at de ikke vælter rundt under kørslen. Og skulle uheldet være ude er kasserne også crash-testede.
Stærkt system
L-Boxx er konstrueret til at modstå store belastninger. Hver kasse kan bære op til 25 kg. Og klikmekanismen gør det muligt at bære flere L-Boxx-transportkasser på én gang med en samlet vægt på 40 kg med indhold. Låget kan tåle, at personer op til 100 kg sidder på det.
Alle L-Boxx-modeller har et håndtag på toppen. De to små modeller har desuden et håndtag på forsiden, så man kan bære dem enkeltvis som en almindelig bæretaske.
Fremover leveres alle nye akku-værktøjsmodeller i den professionelle blå serie fra Bosch i en L-Boxx. Også 230 volt-værktøj bliver fremover leveret i en L-Boxx.
Man kan også købe Bosch L-Boxx separat i fire forskellige størrelser hos førende forhandlere af professionelt værktøj landet over.
Årets produkt 2010
Det nye L-Boxx emballagekoncept er allerede blevet kåret som Årets Produkt 2010 af den tyske brancheforeninng pro-K Industrieverband Halbzeuge und Konsumprodukte aus Kunststoff e.V. (Brancheforeningen for halvfabrikata og forbrugsvarer fremstillet af plast).
jfr