23948sdkhjf

Opel Movano L2H2 og Renault Master L3H2

Skønt afsætning af varebiler er nede i en næsten katastrofal bølgedal har det årelange samarbejde mellem Renault og Opel ført til lancering af nye Master og Movano varebiler
Med undtagelse af kosmetiske forskelle som frontgitter og emblem er de nye Master og Movano varebiler stort set ens.

Det som skiller de nye varebiler ud fra de nu udslusede er blandt andet valgmulighed mellem for- eller baghjulstræk. Totalvægt op til 4,5 ton med nyttelast optil 2,5 ton og varerums størrelser op til 17 kubikmeter. Dertil kan så lægges fordele som nye motorer med lavt brændstofforbrug og lavt CO2 uslip. Lave vedligeholdelsesomkostninger. Ergonomisk velindrettet førerkabine og interessant totaløkonomi med lave driftsomkostninger.

Noget af det, som vil glæde chauffører er at designere og ingeniører har lagt vægt på et højt komfortniveau i førerkabinen, der er 5,7 centimeter længere end den eksisterende modelserie. Derudover kan chauffører prale med gode oversigtsforhold og et sandt festfyrværkeri af aflæggemuligheder til hverdagens små og store ting. Eftersom førerstolen er monteret med en meget komfortabel førerstol og højde ratjustering, burde enhver chauffør kunne finde en optimal kørestilling.

Med hensyn til karrosserivarianter er den nye varebilsduo dækket godt ind med 350 forskellige. Udvalget omfatter kassevogne i fire længder og tre taghøjder, versioner med chassis til opbygning med enkelt – eller dobbeltkabine og combi busversioner med op til 10 siddepladser.

Den længste version giver mere end fire meters længde i varerummet og op til 17 kubikmeter varerum i den højeste L4 version.

Det er første gang den kendte varebilsduo er tilgængelig med valgmulighed mellem for- og baghjulstræk. Versioner med baghjulstræk har ekstra høj anhængervægt med mulighed for tvillinghjul bag på akslen på kassevogne og chassiser med enkelt- eller dobbeltkabine. Tvillinghjul er standard på den største version med 4,5 tons totalvægt og ekstraudstyr til versioner med baghjulstræk og 3,5 tons totalvægt. De forhjulstrukne versioner har tværliggende motor, og i de baghjulstrukne versioner ligger motoren på langs.

Den nye varebilsduo er monteret med en nyudviklet firecylindret 2,3 liters common-rail dieselmotor, der danner basis for tre forskellige kraftversioner. Dels 100 hk, 125 hk og 146 hk. Særlig opmærksomhed har været rettet mod at sikre bilen lavt brændstoføkonomi i hverdagens skiftende kørselsmønstre – ikke kun i EU-normen. Resultatet er næsten 10 procent lavere brændstof- og vedligeholdelsesomkostninger end den udgående model.

Med hensyn til grøn samvittighed kan duoen - den lave og korte model - ifølge producentens oplysninger, prale med klassens laveste brændstofforbrug, der er opgjort til 12,8 kilometer/liter og et CO2 udslip på 203 gram/kilometer.

Samtlige motorversioner er kombineret med seks trins manuel gearkasse som standard, og kan leveres med Easytronic automatisk gearskifte som ekstraudstyr på de to kraftigste motorversioner.

Håndværkerkommentarer

Stort regulært og let tilgængelige varerum

Glimrende køreegenskaber, herunder fin vejbeliggenhed

Godt indrettet førerkabine med masser af standardudstyr

Kneben benplads ved førerstol

Mangel på aflæggerpladser

Det er noget af en stor gryde

For meget støj under kørsel

Komfortniveau som opfylder krav til topmoderne varebiler

Flot eksteriør, som udstråler en vis prestige

Let overskueligt instrumentbord med tydelige instrumenter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094