Ny Volvo til anlægssegmentet
Volvo Trucks lancerer FMX, der er bygget specifikt til tunge anlægstransportopgaver. Den lanceres til september
Volvo FMX har også en kraftig bugseringskrog, forlygtegitter (ikke lovligt i Danmark), nye skridsikre trin og en praktisk stige for bare at nævne en del af udstyret.
Optimal ydelse
Den nye Volvo FMX er baseret på FM, som allerede har bevist sit værd til krævende anlægsopgaver.
Drivlinen bygger på den 11-liter store motor (330-450 hk), men FMXen kan også fås med en 13-liters motor (380-500 hk).
Den sidste nye opdaterede version af I-Shift gearkassen, der er udviklet til anlægstransportopgaver, gør det muligt at "rokke sig fri" af næsten enhver situation. Derudover sender en ny lastsensor præcise oplysninger om lastvægten til I-Shift, så der sikres optimale gearskift og et jævnt startgear.
Nye funktioner
Et nyt, øvre kølergitter, der er inspireret af FH-serien, giver et moderne udseende. Volvos jernsymbol er blevet større og mere synligt, samtidig med at FMX logoet præsenterer sig flot.
Den nye centrale bugseringsanordning er et robust og pålideligt værktøj til bugsering eller rangering, og den kan håndtere op til 25 ton. Den nederste del af fronten er forlænget med 165 mm.
Et nyt skridsikkert indstigningstrin med et valgfrit ekstra sammenfoldeligt trin giver det bedst mulige greb i al slags vejr.
Den nye stige og håndtaget, der fås til førerhuset, giver chaufføren et hurtigt og bekvemt overblik over lasten direkte fra døråbningen.
Lastsensor
En ny lastsensor sender oplysninger om lastens vægt til I-Shift gearkassen, der er en nyligt opdateret version til anlægstransport, og det giver optimerede gearskift og en jævn start.
Der er monteret solide spejle, som er i stand til at modstå eksterne skader og ridser. Den smalle spejlarm reducerer den blinde vinkel, så chaufføren får et bedre udsyn fra sin plads.
Forlygternes nye, moderne design med den solide gitterbeskyttelse (ikke lovlig i Danmark) hjælper med til at forhindre stenslag uden at komme i vejen for forlygternes højtryksvasker (ekstraudstyr).
Kofanger
Ny solid stålkofanger i et tredelt design: 3 mm tykke udvendige hjørner i stål, en robust beskyttelsesplade og en ny trækstang, der beskytter de centrale komponenter bag den.
Det nye skridsikre fodtrin, der er integreret i beskyttelsespladen, giver let og nem adgang til forruden ved rengøring. Et ekstra sammenfoldeligt trin og/eller gribehåndtag foran ved det øverste kølergitter fås som ekstraudstyr, så der er endnu lettere adgang.
En ny og højere placering af luftindtaget på førerhuset fås som ekstraudstyr. Det giver en optimeret kvalitet af luften til motoren samt et bedre udsyn, når der bakkes.
Interiør
Interiøret fås i tre forskellige udgaver:
vinylsæder og dørpaneler
stofsæder og vinylpaneler
sæder og dørpaneler med plysbetræk
Lædersæder er ekstraudstyr.
Tre nyheder i interiøret giver større komfort for chaufføren: et bord med særlig plads til kopper og kuglepenne, et praktisk opbevaringsrum og en papirholder i vandskyende materiale.