23948sdkhjf

Grønt affald til genbrug på nyt affaldscenter

Solum Gruppen har indviet et helt nyt anlæg til håndtering af bl.a. grønt affald, og nye maskiner er kommet til
- Det nye store kompost- og affaldscenter i Roskilde udfylder et hul i markedet og vil være attraktivt for mange vognmænd på Sjælland, siger driftschef Jan Juellund fra Solum Roskilde.

- Solum Gruppen fokuserer på affald og i modsætning til vores konkurrenter har vi ingen vognmandsforretning, fortæller Jan Juellund og uddyber:

- Når man håndterer affald, skal der udveksles mange data, blandt andet om hvor affaldet kommer fra.

Set fra vognmandens perspektiv er det konkurrencefølsomme oplysninger som vi selvfølgelig håndterer fortroligt. Derudover er det jo i vores interesse at vognmændenes forretning går godt, da vi er afhængige af deres leverancer.

Tæt ved motorvej

Placeringen af det nye affaldscenter centralt på Sjælland, tæt ved motorvejsfrakørsel Roskilde Ø er også logistisk fordelagtig for mange vognmænd. I kort afstand fra affaldscenteret ligger mange grusgrave hvilket giver mulighed for returlæs. Hos Solum Roskilde er det endvidere muligt at få returlæs i form af særlige jordblandinger, grus og genbrugsstabilgrus.

Solum Roskilde modtager have-/parkaffald, andre typer bioaffald og alle almindelige typer erhvervsaffald, herunder metal, brokker, jord, deponi, gips, småt og stort brændbart. Affaldscenteret er ISO triple-certificeret (kvalitet, miljø og arbejdsmiljø).

Kompost er in

Det nye kompost- og affaldscenter i Roskilde vil de kommende år give en bedre og mindre miljøbelastende recirkulering af have-/parkaffald og erhvervsaffald i Storkøbenhavn og på Sjælland. Centret for kompost og erhvervsgenbrug, Solum Roskilde

Borgmester i Roskilde Kommune, Poul Lindor Nielsen, siger:

- Det nye affaldscenter er et eksempel på at Roskilde med sin beliggenhed giver gode muligheder for miljøvirksomheder der kan recirkulere og udnytte det vi normalt blot kalder for affald. Roskilde-området står i forvejen stærkt når det gælder råstofudvinding og nu får vi det komplementeret med genanvendelse i stor skala.

Som integreret affaldscenter kan Solum Roskilde modtage alle former for almindeligt erhvervsaffald og have-/parkaffald og levere kompost, biobrændsel og diverse specialiserede jord- og gødningsprodukter. Vognmænd kan således aflevere affald og samtidig afhente muldjord og andre specialiserede jordprodukter - eller de kan hente grus i en af de nærliggende grusgrave. Muligheden for returlæs vil mindske det samlede transport- og energiforbrug i forbindelse med affaldshåndteringen.

- Vi har specialiseret os i at omdanne det som normalt betragtes som affald til værdifulde ressourcer. Med den nye store plads optimerer vi produktionen fordi vi håndterer flere forskellige affaldsstrømme på samme sted, fortæller direktør i Solum Gruppen Knud Hvid Petersen.

Produktion af biobrændsel er en af de nye muligheder som Solum Roskilde fokuserer på. Knud Hvid Petersen forklarer:

- Efter de seneste regelændringer kan vi nu frasortere fraktioner af både have-/parkaffald og affaldstræ og omdanne det til biobrændsel til f.eks. kraftværker. Det vil mindske importen af udenlandsk biobrændsel og betyder også at vi hurtigere og med mindre energiforbrug kan omsætte det resterende have-/parkaffald til næringsrig kompost og andre specialprodukter.

- Vi tager omkring 60.000 - 100.000 tons grønt affald såsom haveaffald mv. ind årligt. Vi opdeler det i forskellige fragmenter, og kan som nævnt ifølge den nye biomassebekendtgørelse nu også anvende grene til fremstillingen af biomasse. Det har vi ikke kunnet før, men nu kan vi lave forskellige andre råvarer ud af det grønne affald, som kommer ind, siger han videre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078