23948sdkhjf

Kompromisløs arbejdsbuks

Snickers Workwear"s designteam har skabt den ultimative arbejdsbuks. Med de bedste materialer og ekstra løsninger opfylder XTR Canvas+ buksen alle håndværkerens behov.

- Snickers Workwear er førende på markedet indenfor arbejdstøj og XTR Canvas+ buksen viser tydeligt, at vi er på forkant med udviklingen. Vores designteam har brugt al deres ekspertise og en række testpersoner har gransket alle detaljerne i løbet af produktudviklingen. Vi er meget stolte af, hvad vi har opnået, siger Henry Lundberg, Produktudviklingschef, Snickers Workwear.

Projektet blev iværksat for to år siden, da Snickers Workwear"s designteam sammen med tekstil- og stofeksperter spurgte sig selv: "Hvordan ser den ultimative arbejdsbuks ud?". I samarbejde med forskellige kunder og produktspecialister fra syv lande blev håndværkernes behov og de tilsvarende løsninger kortlagt. Fleksibilitet og løsninger til opbevaring, som er sikre og giver let adgang, var øverst på listen over håndværkernes behov. Resultaterne viste også, at håndværkerne har brug for slidstærkt og komfortabelt tøj, der tilbyder avanceret knæbeskyttelse.

Materiale

Bukserne er syet i et Canvas materiale og bunden af lommerne er forstærket med Heavy Cordura 1000, et materiale, som blev udviklet under Anden Verdenskrig til hærens bildæk. Det er et meget holdbart, smudsafvisende og vandtæt materiale.

Knælommerne har en indbygget gummiforing, der er fleksibel og vaskbar. Bukserne er godkendt i overensstemmelse med den nye EU-standard for knæbeskyttelse EN 14404:2004 og EU-direktivet 89/686/EØF.

Design

Snickers kompromisløse bukser fås i sort samt i kaki med Cordura detaljer i sort. Der anvendes ca. 700 meter tråd til et par bukser. Dobbeltsømme giver tøjet karakter og øger holdbarheden. Trensninger styrker de sømme, der er udsat for slid og nitter anvendes i de områder, der er mest udsatte.

For at maksimere mobilitet og komfort er bukserne forsynet med Twisted Leg-design. Bukserne følger dine bevægelser og sikrer optimal bevægelsesfrihed. Refleksbånd på anklerne øger sikkerheden og de innovative lommeløsninger forhindrer bukserne i at føles for stramme, selv når håndværkeren har meget i lommerne. Den patenterede knivholder, Knife Loop holder kniven sikkert på plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078