Tjekkede sikkerhedssko
Serien omfatter seks modeller til begge køn. De er alle udstyret med nye forbedrede versioner af de avancerede AIR-såler, så de nu er blevet endnu blødere og har fået en 24 procent bedre støddæmpning. Det betyder, at de er bløde og rare at gå i - også sidst på dagen. Samtidig er pasformen i skoen forbedret yderligere; inderforet er af en ny fugttransporterende type; vægten er holdt nede på godt 490 gram; og den lette sikkerhedskappe af aluminium er blevet re-designet, så der er bedre plads til tæerne. Alle disse forbedringer betyder tilsammen, at de nye sikkerhedssko nu er lige så komfortable at gå i som moderne løbesko.
Skoene har endvidere et effektivt sømværn i sålen. Dette sømværn er fremstillet af kevlar, som udover at være et let materiale også giver en langt mere bøjelig og fleksibel sål end en tilsvarende af stål.
Sikkerhedsskoene sælges blandt andet gennem tømmerhandlere, værktøjsbutikker, stålgrossister og profilbutikker. De vejledende udsalgspriser på de nye sikkerhedssko ligger mellem 1.190 kroner og 1.350 kroner plus moms.