Udlændinge endevender sønderjysk undergrund
Tysk-østrigsk entreprenørkonsortium har indledt flytningen af 2.900.000 m3 jord på den kommende OPP motorvej i Sønderjylland, som bl.a. byder på 80 km afvandingsarbejder og mange ledningsomlægninger
Kliplev Motorway Group, KMG – det østrigsk/tyske konsortium med entreprenørgiganterne Strabag og Züblin, der står bag Danmarks første OPP motorvejsbyggeri i Sønderjylland, er her i foråret gået i gang med en del af jordarbejdet og omlægning af ledninger, og i maj indledes i alt 80 km afvandingsarbejder på den kommende 26 km lange firesporede motorvej mellem Kliplev og Sønderborg.
Men der foregår mange andre arbejder i undergrunden, inden de store jordarbejder for alvor går i gang. Projektet indeholder i alt 72 broer og passager, heraf 11 overføringer, 30 underføringer, samt 26 faunarør og paddepassager og 5 foringsrør for gylleledninger. Specielt de store brobyggerier kræver omhyggeligt forarbejde, der bl.a. inkluderer jordbundsundersøgelser. KMG konsortiet har således haft en geo-virksomhed fra Århus til at tage jordprøver med kørende boregrej for at fastslå jordens bæredygtighed dér, hvor der skal laves fundamenter til motorvejsbroer, for motorvejen skal føres både over og under bestående veje. I alt 10 kommuneveje skal føres over eller under motorvejen, 18 km kommuneveje skal ombygges som led i projektet, og der skal anlægges syv tilslutningsanlæg, fortæller Allan Johansen fra konsortiet og tilføjer, at foruden de løbende boringer er også de første anlægsarbejder gået i gang ved E45 ved Kliplev, hvor man er i gang med at fjerne de første meter af muldjorden og noget mose.
Mange ledningsomlægninger
Højt på dagsordenen hos entreprenørkonsortiet står massedisponering af jord på en måde, der tilgodeser naturen og miljøet, nemlig ved at integrere eksisterende jord i projektet og minimere mængden af overskydende jord.
Det oplyser Jan Hundsdörfer til Mester Tidende. Han er PR-chef i Kliplev Motorway Group.
Ikke mindre end ca. 2.900.000 m3 jord skal distribueres rundt inden for projektets grænser, og det endda selv om man respekterer jordens værdi som råstof og benytter sig af teknologi inden for jordstabilisering ved hjælp af bindemidler for at forbedre jordens bæreevne og indbygningsevne, bl.a. for at minimere jordtransporterne ud af området.
- Jordarbejdet er startet ved Potterhusvej i Klipliv og ved Flensborg Landevej i Søgaard, hvor motorvejen skal føres under den bestående vej, og hvor vi er startet med at bygge et af de største broanlæg på strækningen. Her vil der opstå et centralt motorvejskryds med både rundkørsel og ind- og udkørselsspor til Flensborg Landevej. Og i maj påbegynder vi ligeledes med anlægsarbejderne for en række tilslutingssteder, ligesom vi er startet på at asfaltere de første omfartsveje, således at trafikken kan ledes uden om byggepladsen, og motorvejsbyggeriet kan foregå uden alt for store gener for trafikkanterne. Og også i den østlige ende af den nye motorvej ved Avnbøl og Sønderborg er vi godt i gang, og der er nok at se til, hvis tidsplanen skal overholdes. Vi stiler efter, at motorvejen står klar allerede i 2012, fortæller Jan Hundsdörfer og tilføjer:
- I tilslutning til disse indledende jordarbejder er vi gået i gang med omlægning af ledninger. Vi har fjernet nogle, lagt dem om og erstattet nogle af dem med nye ledninger, som kan forblive under motorvejen.
Alt i alt skal der omlægges og omfordeles ledninger svarende til 15 vandledninger med en samlet længde på ca. 750 meter, 26 elledninger med en samlet længde på ca. 13 kilometer, 5 gasledninger med en samlet længde på ca. 500 meter, 11 spildevandsledninger med en samlet længde på ca. 550 meter og 40 telefonledninger med en samlet længde på ca. 20 kilometer.
Tysk arbejdskraft
Der snakkes en hel del tysk og knapt så meget dansk på den langstrakte byggeplads mellem Kliplev og Sønderborg. Motorvejen bygges nemlig i høj grad af arbejdskraft, der kommer syd fra grænsen.
Ca. 80 procent af byggearbejderne er udlændinge. Omtrent 400 personer skal arbejde med vejen. 350 med anlægsarbejdet og 30-50 personer på kontoret. De udenlandske arbejdere er indkvarteret i Hanwed lige syd for grænsen, hvor KMG har oprettet en containerlandsby for foreløbig 250 medarbejdere.
Den lokale 3F-formand i Aabenraa har udtrykt bekymring for, om entreprenørkonsortiet gør brug af underbetalt arbejdskraft, og vil gøre alt for at forhindre social dumping og unfair konkurrence ved at holde et vågent øje med forholdene.
Til det siger Jan Hundsdörfer:
- Ja, det har været fremme, at vi ikke betaler de lønninger, der skal til i Danmark. Men det er ikke sandt. Vi overholder alle overenskomster i Danmark og betaler de lønninger, der skal til efter danske overenskomster.
Danske virksomheder også med
Desuden har vi indgået kontrakter med en række danske entreprenørvirksomheder, som skal være med i realiseringen af motorvejsprojektet som underentreprenører.
Indtil nu er der indgået følgende aftaler (og flere er sandsynligvis på vej):
Stema Shipping A/S fra Aabenraa - leverandør af grus, sand og sten, Andr. Jensen Sten- og Grusforretning fra Aabenraa - leverandør af grus, sand og sten, Meldgaard A/S fra Aabenraa - daglig transport af sand og grus m.m. Fogtmann Transport fra Tinglev - daglig transport af sand og grus m.m., Munck A/S - behjælpelig med forsyningsledningerne og asfalt, Daluiso A/S fra Odense - ansvarlig for al midlertidig og permanent skiltning, Friis A/S fra Augustenborg - leverer maskinudstyr, BHC A/S fra Norborg - leverer maskinudstyr, Jens Peter Madsen - leverer maskinudstyr, og Lykon Hansen - leverer maskinudstyr.
1,5 mia. kroner
Prisen for motorvejen er 1,5 milliarder kroner eller rettere: 148 millioner euro, hvilket svarer til 1,1 milliard kroner, som er prisen for selve byggeriet, og dertil kommer et engangsbeløb til Kliplev Motorway Group. Beløbet dækker blandt andet over, at staten skal betale en årlig afgift til KMG, for at bilisterne kan få lov til at køre på vejen.
Den samlede pris på 1,5 milliarder kroner var ifølge bygherren, Vejdirektoratet, ikke bare det billigste tilbud, men KMG scorede også højest på de andre parametre, der gik på teknisk kvalitet, organisation og planlægning, miljø og æstetisk kvalitet.
