Bevægelsesarmering til byggeblokkene
Men nu vil denne form for byggeskader kunne forebygges effektivt. Firmaet Skalflex A/S i Viborg lancerer nemlig en ny type bevægelsesarmering, der er udviklet specielt til murværk med store byggeblokke som eksempelvis Gasbeton, Leca og glassten. Det er en ny armering, der populært sagt har samme funktion som knopperne på Lego-klodserne.
Den nye murværksforstærkning hedder Bloktec Tyndfugearmering og består af et tyndt armeringsnet af stål, der forstærker og binder murværket sammen på de svage steder, herunder specielt hjørner, overgange og ved fritstående ustøttede konstruktioner.
Armeringsnettet fylder stort set intet i højden og er derfor især velegnet til de tynde fuger mellem de store byggeblokke. Systemet er meget let at arbejde med, idet nettet blot skal lægges ned i fugen og herefter er fuldstændigt skjult.
Bloktec forstærker effektivt såvel indvendigt som udvendigt murværk, og det leveres både i galvaniseret stål til indvendig brug og i rustfrit stål til udvendig brug. Hver rulle er på 25 meter og tilbydes i bredder på 60 mm og 100 mm, ligesom der kan leveres specielle hjørnejern.
Skalflex tilbyder i dag markedets største sortiment af produkter til armering af murværk, og virksomheden har netop udgivet et nyt hovedkatalog med hele dette sortiment samlet og præsenteret på ét sted.
Bloktec og alle de øvrige produkter fra Skalflex kan købes over hele landet i byggemarkeder og tømmerhandler. På www.skalflex.dk er det muligt at læse mere om produkterne, ligesom det er muligt at finde nærmeste lokale forhandler.