Helt slut med løse papirlapper og kragetæer
Timesedler.dk er et nyt og simpelt elektronisk tids- og materialestyringssystem
Timesedler.dk gør op med den form for benspænd. Timesedler.dk er et helt enkelt tidsregistreringssystem, hvor alt foregår elektronisk, og med udgangspunkt i at det skal være så enkelt, nemt og ligetil som overhovedet muligt for både medarbejderne der skal rapportere, og bogholderiet der skal behandle data.
Skabt i tæt samarbejde med håndværkere
Peter Børsen er IT ingeniør og indehaver af AB software som har lanceret Timesedler.dk. Firmaet har i en årrække beskæftiget sig med hjemmesider og specialtilbehør til hjemmesider, som f.eks. koblinger til bogholderisystem, telefoner og andre programmer. Spiren til Timesedler.dk opstod da Peter Børsen med egne øjne så trægheden og usikkerheden i det gammeldags papirsystem hos sine håndværkerkunder.
I tæt samarbejde med håndværkerne er der nu skabt et system, hvor medarbejderne taster alle data ang. løn og materialeforbrug og sender via mobil eller PC til bogholderiet, hvor data suser lige ind på rette sted i computeren. Det betyder at bogholderen med et enkelt tryk på en tast kan få overblik over både løn- og materialeforbrug på hver enkelt sag.
Hos entreprenør Preben Johansen A/S i Christiansfeld er man meget glad for Timesedler.dk
Bogholder Lisbet Hansen siger:
- Det her er jo så optimalt. Medarbejderne skal bare én gang se hvordan Timesedler.dk bruges og så er de i gang. Jeg er helt fri for at holde styr på mere eller mindre ulæselige papirlapper, da alt jo lægger sig ind på rette plads i mit system helt automatisk. E-mail funktionen i systemet gør også at vi altid får sendt beskeder til rette medarbejdere. Vi sparer så meget tid, som vi kan bruge til andet arbejde og risikoen for fejl er minimeret væsentligt. Det gør da hverdagen lidt sjovere at man slipper for de sureste pligter og samtidig opnår bedre resultat på bundlinjen.
Mulighed for individuel tilpasning
Systemet kører via internettet, og der skal dermed ikke installeres noget program på håndværkerens computer. Der skal bare laves en simpel tilpasning, hvis man ønsker fuld integration til sit bogholderisystem. Timesedler.dk kan uden problem integreres med f.eks. EG Visual Administration. Der er også mulighed for individuel tilpasning, hvis et firma ønsker særlige funktioner.
Prisen er max. Kr. 49,- pr. medarbejder om måneden. Man kan se mere på www.timesedler.dk
jfr