23948sdkhjf

Grønne løsninger med lokal forankring

Grønne byggeløsninger skal tage hensyn til de lokale forhold, hvis de skal blive en succes. Sådan lyder erfaringen fra ARDEX, som udstiller på Building Green-messen i oktober og som rådgiver arkitekter verden over om bl.a. LEED-certificerede byggeprojekter
Succesfuld implementering af bæredygtige byggeløsninger kræver, at der tages hensyn til både det konkrete byggeprojekts unikke kendetegn og de byggemetoder og -krav, der findes i det land, hvor byggeriet opføres.

Derfor opererer ARDEX, som er blandt verdens førende producenter af spartel-, klæbe- og fugemasser, med et program for International Projects and Specification Services (IPSS), som gør det let for arkitekter, designere og ingeniører at udvælge og specificere de rette produkter til deres internationale projekter.

Dokumentation og rådgivning

- Konkret betyder IPSS f.eks., at hvis en dansk arkitekt skal projektere et hospitalsbyggeri, der skal LEED-certificeres, i Dubai, så sørger vi for, at de rette materialer kommer frem, samt at dokumentationen er i orden. Som globalt opererende leverandør kan vi levere dokumentation inden for stort set alle certificeringer verden over, forklarer Business Development Manager Anne Mette Weng fra ARDEX. Hun fortsætter:

- IPSS-repræsentanterne samarbejder tæt med den lokale ARDEX-repræsentant om at yde teknisk support og rådgivning på lokationen. På den måde sikrer vi, at materialevalget, ud over at være certificeret bæredygtigt, tager hensyn til f.eks. klimatiske forhold, myndighedskrav i det pågældende land, byggepraksis osv.

Lokal handling på mange niveauer

Den lokale forankring af de bæredygtige indsatser handler for ARDEX ikke kun om byggeteknisk rådgivning. Også produktionen foregår lokalt for at nedbringe CO2-udledningen ved transport, ligesom koncernen arbejder med forskellige lokale bæredygtighedstiltag verden over:

- I USA, hvor konceptet 'Adopt a Highway' er meget populært, har den amerikanske afdeling taget ejerskab på en motorvejsstrækning på 1,5 miles. Fire gange årligt samles ARDEX-medarbejderne og samler skrald på strækningen. I Australien, for at nævne et andet eksempel, anvender vi genbrugsgummi i produktionen og modtager ca. 250.000 skrottede bildæk om året. Bildækkene bruges i stedet for sand og sparer australierne for ca. 3.500 ton sand årligt, fortæller Anne Mette Weng.

Minimering af miljømæssigt fodaftryk

Derudover arbejder koncernen, hvis skandinaviske afdeling er medlem af Green Building Council Denmark, kontinuerligt på at minimere bl.a. produkternes udledning af skadelige stoffer. Det betyder, at produkterne, f.eks. i forbindelse med LEED-certificering, tilfører flere point til det samlede regnskab.

- Vi plejer at sige, at det er, hvad et produkt ikke gør, der ofte er det afgørende, når vi snakker grønne og bæredygtige løsninger. Derfor arbejder vores teknikere og ingeniører hele tiden på at forbedre formlerne, så det miljømæssige aftryk minimeres ved bl.a. at reducere ressourceforbruget i produktionen, anvende genbrugsmaterialer og gøre produkterne endnu mere effektive og drøje i brug, forklarer Anne Mette Weng.

- Bæredygtighed er et væsentligt tema i koncernen, og vi mener, at det er vigtigt, at byggeriets parter er med til at tage et ansvar for at bygge bedre, så vi kan give noget godt videre til de næste generationer. Det er bl.a. derfor, at vi hvert år deltager på Building Green, så vi kan bidrage til at videreføre og udvikle dialogen om grønnere måder at bygge på, pointerer hun.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11