23948sdkhjf

Kunderne frabeder sig at svenden har en lærling med

Installationsvirksomheder oplever, at kunder ikke vil have, at der kommer lærlinge med ud på arbejdsopgaverne. Kunderne tror fejlagtigt, at det bliver dyrere, at der er en lærling med
Mange installationsvirksomheder oplever, at kunderne ikke vil have, at der er lærlinge med, når virksomhederne er ude på mindre driftsopgaver. Fire ud af 10 virksomheder svarer således i forbindelse med Tekniqs arbejdskraftanalyse, at de i år har oplevet, at kunder frabeder sig, at svenden har en lærling med.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

En af de virksomheder, der oplever at blive bedt om, at lærlingen ikke kommer med, er vvs-virksomheden De Blå Mænd A/S i Brønshøj. Vvs-installatør Søren Schmidt kalder det en bekymrende udvikling.

- Det er desværre en udvikling, som vi har set over de seneste fem-syv år, måske sammenfaldende med krisen. Historisk er lærlinge altid blevet taget godt imod, men der har ikke været positiv stemning de seneste år. Jeg ved ikke hvorfor, men det kan hænge sammen med, at der er kommet mere fokus på indkøb og driftsøkonomi.

Der skal spares, hvor der kan, og nogle kunder tror fejlagtigt, at det bliver dyrere, at der er en lærling med. Svenden har en lærling med som en del af sidemandsoplæringen. Lærlingen faktureres imidlertid kun, når han er en tredje hånd og er nødvendig for opgavens udførelse, siger Søren Schmidt, til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078