23948sdkhjf

Milliardrenoveringer i den almene boligsektor

Konkrete projekter for lidt over 10 milliarder kr. vil blive gennemgået, når Byens Ejendom den 9. oktober afholder med fokus på de kommende års investeringer i den almene boligsektor
Over de næste 10-15 år vil Landsbyggefonden bruge 25 milliarder kr. på forbedringer i den almene boligsektor. Derudover vil der anslået blive investeret 5-10 milliarder kr. i almene boliger over de kommende 10 år.

- Der er et enormt behov for renoveringer inden for den almene boligsektor, som stadig slås med negativ medieomtale. Michael Nielsen-Elgaard, der er byggeprojektchef hos KAB, vil blandt andet fortælle om, hvordan de almene boligområder kan forbedres ved eksempelvis fortætninger, og ved at boligformerne i områderne blandes, siger Piotr Szutowicz, der er redaktør og konferencechef hos Byens Ejendom, som arrangerer konferencen "Almene boliger for 40 mia. – Konkrete projekter" med fokus på de kommende års investeringer i den almene boligsektor.

Bo-Vest har lige nu 15 helhedsplaner, der bliver gennemført over de næste 10 år. Blandt de kommende projekter er et af Danmarks aktuelt største boligrenoveringsprojekter for de knap 3.000 boliger i Brøndby Strand Parkerne. Boligforeningens administrerende direktør, Ulrik Brock-Hoffmeyer, vil på konferencen give deltagerne et indblik i det storstilede renoveringsprojekt.

Mia Helvig Manghezi, der er byggechef i Lejerbo, vil ligeledes komme ind på udviklingen i Brøndby Strand, ligesom hun vil fortælle om de omfattende planer for omdannelsen af Mjølnerparken på Nørrebro.

Boligkontoret Danmark, som administrerer ca. 30.000 almene boliger, er i fuld gang med at renovere og bygge nyt for i alt ca. 3 milliarder kr. Selskabet forventer yderligere at investere ca. 3 milliarder kr. over de kommende 5 år, hvilket Erik Andreasen, byggeøkonomichef i Boligkontoret Danmark, vil berette om på konferecen.

Også Gorm Evers, der er byggechef hos AAB, som har 19.000 boliger i København, er blandt oplægsholderne på konferencen. Han vil fortælle om, hvad status er på boligforeningens mange nuværende og kommende projekter.

Endelig vil Jørn Flohr Schultz, der er afdelingschef hos Orbicon, fortælle om den forestående renovering af Bellahøjhusene for 1,1 milliarder kr. Orbicon er sammen med med Henning Larsen Architects, Erik Møller Arkitekter, GHB Landskabsarkitekter, Orbicon og Rekommanderet i juni 2014 efter en konkurrence blevet udpeget til at stå i spidsen for renoveringen af højhusene på toppen af København.

- Konferencen henvender sig blandt andet til entreprenører, arkitekter, rådgivende ingeniører, finansieringsinstitutter, offentlige aktører, administratører, almene boligselskaber og andre professionelle ejendomsaktører med en interesse i almen boligbyggeri og boligejendomme, siger Piotr Szutowicz.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078