23948sdkhjf

Hans Rindal stopper som koncernchef for Moelven

Rindal har været ansat hos Moelven Industrier ASA siden 1995 og har været koncernchef siden 2006. Morten Kristiansen konstitueret som ny koncernchef
Bestyrelsen hos Moelven Industrier ASA er blevet enige med Hans Rindal om, at han fratræder stillingen som koncernchef. Rindal har været ansat hos Moelven Industrier ASA siden 1995 og har været koncernchef siden 2006.

Moelven Industrier ASA har gennemgået en krævende periode siden finanskrisen og har kæmpet med svage og til dels negative resultater. Resultaterne hidtil i 2014 viser en god forbedring godt hjulpet på vej af effekten af interne forbedringstiltag og et bedre marked.

Bestyrelsesformand for Moelven Industrier ASA, Asbjørn Reinkind, takker Rindal for hans indsats i 19 år hos Moelven.

- Der er de sidste år blevet iværksat flere vigtige projekter med det formål at sikre Moelven en konkurrencedygtig og robust platform og dermed skabe vækst og udvikle aktionærværdier. Bestyrelsen er fast besluttet på at videreføre de tiltag og projekter, der er igangsat, siger Reinkind.

Bestyrelsen har i dag konstitueret Morten Kristiansen (55) som ny koncernchef.

Kristiansen er uddannet bygningsingeniør og diplomøkonom fra Handelshøyskolen BI i Norge og har været ansat hos Moelven i perioden fra 1981-1994 og igen siden 2000. Han kommer nu fra stillingen som direktør for Moelven Industrier med ansvar for området Skog.

Bestyrelsen vil vente et stykke tid, før processen med rekruttering af ny koncernchef påbegyndes.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109