Bygge-bøsser i skurvognen
Det er nok ikke en god ide at skifte kalenderen med nøgne piger i skurvognen ud med en kalender med svedige håndværkere. Men du kan sagtens få respekt, hvis du ser de hårde drenge i øjnene og springer ud og stadig kan tåle jargonen i skurvognen, mener Mester Tidende
Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende, der sætter fokus på homoseksuelle i byggeriet, som er en traditionel macho-verden med en hård omgangstone og mange fordomme.
- Mange vil nok spørger sig selv om, hvad det også rager dem, at der er bøsser i skurvognen. Kan de ikke bare holde det for sig selv! Vi gider ikke, at høre om din seksualitet!
Sådan er der nok mange der mener. Problemet er blot, at skal man helt tæt på hinanden sådan i overført betydning så er det jo vigtigt også indimellem at kunne tale med kollegaerne om sit privatliv og sine fritidssysler konen og børnene, ferieturen o.a., fortsætter chefredaktøren.
- Nu skal det at være homoseksuel jo heller ikke fylde hele dagligdagen. Det kan det godt komme til at gøre i byggeriet, hvor macho-verdenen især lægger vægt på netop det seksuelle aspekt og langt mindre på de følelsesmæssige og sociale aspekter.
Det er også derfor, at diverse kalendere med nøgne kvinder kan findes i enhver skurvogn. Det kan vi alle sammen forholde os til.
Hvis du er homoseksuel er det ikke en god ide at hænge en kalender med svedige håndværkere op i skurvognen. Men du kan sagtens få respekt, hvis du ser de hårde drenge i øjnene og springer ud og stadig kan tåle jargonen i skurvognen, skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende.
LÆS OGSÅ: Bøsser i skjul på byggepladsen og i skurvognen
LÆS OGSÅ: 3F vil slås for åbenhed om seksualitet på byggepladsen