Iveco styrker salgs- og servicemulighederne i Syd-og Sønderjylland
Området bliver styrket med hele to nye anlæg - en i forvejen kendt forhandler udvider med nyt anlæg, og så byder vi velkommen til et helt nyt medlem af Ivecos forhandlernetværk
I. M. Jensen & Bache i Kolding investerer i en ny topmoderne forretning. Den nye forhandler bliver Full Range, det vil sige, at I. M. Jensen & Bache kommer til at tilbyde hele Ivecos modelprogram både på salgs- og servicesiden.
- I. M. Jensen & Bache vil naturligvis fortsat være at finde på adressen i Padborg og bliver med den nye forhandling i Kolding en endnu stærkere Iveco partner. Padborg er overvejende et område med tunge lastbiler, og det vil vi gerne holde fast i, forklarer Michael Bache.
- Da kapaciteten på vores værksted, opbygnings-såvel som reparationsdelen, er tæt
på 100 pct., har vi valgt at sætte fokus på lastbilsalget, herunder de tunge lastbiler Iveco Stralis og Trakker, siger Michael Bache der er overbevist om, at det øgede fokus på det tunge program med bl.a. Iveco Stralis (Truck of the Year 2013) vil være til stor gavn for både kunder og virksomheden.
- Padborg vil naturligvis fortsætte med at servicere hele Ivecos modelprogram
med aftenåbent helt frem til kl. 21,ligesom vores nye forretning i Kolding vil kunne trække på vores meget erfarne opbygningsafdeling, som vi med årene har udviklet i Padborg, fremhæver Michael Bache.
Ny forhandler
Kunderne i det sønderjyske skal dog ikke køre langt for at handle lette eller mellemtunge lastbiler. Den 1. marts 2014 bød Iveco nemlig velkommen til en ny forhandler, HLT Service, som er udnævnt til autoriseret Iveco forhandler for Ivecos Daily og Eurocargo modeller. HLT Service tilbyder både salg og service af lette og mellemtunge lastbiler og råder over 2.300 kvm. værksteds-og skadecenter.
HLT Service har stor erfaring med branchen og har gennem mere end 10 år serviceret det sønderjyske område.
Ejeren Lars Hansen forklarer:
- Et højt serviceniveau har gennem alle årene været nøglen til succes og dermed væksten i vor virksomhed. Vore kunder er vant til stor fleksibilitet, og vi er klar til at tage imod dem dagligt fra kl. 6-18, seks dage om ugen. Nu kan vi tilbyde salg af nye Iveco erhvervsbiler i form af Daily og Eurocargo, og rådgivningen til vores kunder vil være i top, da Finn Nymann Jørgensen, som har indgående kendskab til branchen, er ansat som sælger. Finn har betjent Iveco kunder i Sønderjylland i mere end 10 år.
Iveco Nordics adm. direktør Lars Beck er meget tilfreds med løsningen.
- Med to stærke lokale forhandlere i Sønderjylland og I.M. Jensen & Bache i Kolding sikrer vi Ivecos eksisterende og fremtidige kunder endnu bedre muligheder for salg og service i det nye større område.
tøtte