23948sdkhjf

Dansk Byggeris formand går i utide

Længerevarende ophold i udlandet får Dansk Byggeris formand til at trække sig. Organisationens formand indgår blandt topforhandlerne, når der forhandles overenskomst. Forhandlingerne starter i dag.
Dansk Byggeris formand gennem godt halvandet år, direktør Niels Peter Pretzmann, har trukket sig fra posten. Det sker, fordi han på grund af udenlandske investeringer ikke kan levere den grad af tilstedeværelse i Danmark, som bestyrelsen mener er nødvendig.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad

- Der er ingen dramatik i det. Baggrunden er, at jeg bruger megen tid i udlandet i forbindelse med, at jeg er ved at bygge nogle investeringer op, og det rimer ikke godt med at stå i spidsen for Dansk Byggeri. Derfor har jeg valgt at stoppe i utide, siger Niels Peter Pretzmann, som understreger, at beslutningen er hans egen.

Det er sædvane, at organisationens formand indgår blandt topforhandlerne, når der forhandles overenskomst, og netop de forestående overenskomstforhandlinger har været med til at fremskynde beslutningen, skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Da det ifølge Dansk Byggeris vedtægter er repræsentantskabet, der vælger organisationens formand, vil der først blive valgt ny formand på det kommende repræsentantskabsmøde til foråret. Indtil da vil næstformanden, tømrermester Martin Skou Heidemann fra Skou Gruppen A/S, "tegne organisationen".

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078