23948sdkhjf

Ny affaldsbygning skaber sammenhold

Genbrugscentral designet af rådgiverfirmaet Gaihede får beboere i stort alment boligbyggeri til at tale sammen
Tilbage i 2008 nedbrændte det meste af en central administrations-og butiksbygning, i det almene boligbyggeri Tåstrupgård, på den københavnske vestegn. Det bidrog til en trist stemning i kvarteret, men som en anden Fugl Phønix rejste der sig, op af asken, en ny bygning, Genbrugsgården, der er blevet et godt samlingssted for de mange beboere i Tåstrupgård.

Her mødes alle aldre og kulturer og tjekker genbrugsvarer ud og får sig en snak over en kop kaffe. Ejendomsleder fra KAB, Michael Riis Nyrand, mener, at Genbrugsgården på alle måder har bidraget positivt til kvarteret.

- Genbrugsgården er god ting for Tåstrupgård. Her kan beboerne, hvor mange ikke har så mange økonomiske midler, finde ting eller tøj, de kan bruge. Samtidig med, at de går og kigger, kommer de i snak med hinanden og de frivillige. På den måde skabes der relationer, der måske ellers aldrig ville være skabt, siger Michael Riis Nyrand.

Samarbejde med de frivillige

Idéen til projektet er ikke ny, men er udsprunget af, at der før var mindre genbrugsaktiviteter i de gamle bygninger. I samarbejde med Tåstrupgård og det rådgivende ingeniør-og arkitektfirma Gaihede nåede man frem til den endelige version af Genbrugsgården, som den står i dag.

Bygningskonstruktør hos Gaihede, Agica Hasanbegovic, fortæller, at projektering og indretning af bygningen blev til i et meget tæt samspil mellem både de frivillige på stedet og de professionelle brugere af bygningen som gårdmændene.

- Når vi projekterer en bygning som Genbrugsgården, er det meget vigtigt, at vi lytter til brugernes behov og ønsker. Det skal vi bruge tid på. Det kan ikke nytte, at vi bare sætter nogle streger hjemme på kontoret. Vi skal ud og lytte, før vi tegner, og det har bestemt givet et rigtigt godt resultat med Genbrugsgården, siger Agica Hasanbegovic fra Gaihede.

Den 400 kvadratmeter store bygning med en lys facade af cedertræ bliver brugt hver dag hele ugen fra morgen til aften. Et større antal frivillige fra Tåstrupgård sorterer og istandsætter alle de produkter, der kommer ind via affaldsindsamlingen i området.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078