KE Fibertec investerer i Tyrkiet
KE Fibertec med hovedkontor i Vejen har opkøbt aktiemajoriteten i KE Fibertec Sanayi ve Ticaret i Istanbul, Tyrkiet. Virksomheden har siden 2005 været ejet af Atahan Canbolat, der også fremover er en del af den lokale ledelse.
Adm. direktør i KE Fibertec Carsten Jespersen er meget tilfreds med overtagelsen og ser spændende muligheder i det tyrkiske marked:
- Vi har været til stede i Tyrkiet siden 2003 og nu sætter vi turbo på. Opgaven går på at synliggøre fordelene ved tekstilbaseret ventilation i forhold til indeklima og energibesparelser, og skal vi så tidligt som muligt ind i projekteringsfasen, så tekstilkanaler kan blive indarbejdet i bygningens arkitektur.
Tekstilbaseret ventilation er skræddersyede løsninger, der kan tilpasses det enkelte rum i både form, størrelse og farve. I Tyrkiet har det især været fødevareindustrien, bl.a. Unilever, Nestlé og PepsiCo, der har efterspurgt vores løsninger, men også sportshaller, industrien, skoler, kontorer, laboratorier mv. kan med fordel bruge tekstilkanaler til ventilation, opvarmning eller køling.
Den tyrkiske organisation vil blive udbygget i de kommende måneder. I første omgang ansætter vi en salgschef, der skal udvikle markedet.
tøtte