Midlertidige skoler bliver standard
Udlejningsfirmaet Temporent opruster ny regionschef, som skal udbrede kendskabet til Temporents specialiserede udlejningsmoduler
- Befolkningstætheden ændrer sig kraftigt i disse år. Det betyder, at nye skoler og institutioner, der lige nu matcher behovet, inden for en periode på bare 10 år kan risikere at stå tomme, fordi folk flytter væk, siger Torben Sloth og fortsætter:
- Denne demografiske udfordring kan kommunerne løse ved at anvende midlertidige lejeløsninger frem for at opføre permanente bygninger. Lokalerne kan på den måde hele tiden flyttes derhen, hvor behovet er, og modsat hvad mange tror, så kan midlertidige lejeløsninger sagtens anvendes over længere perioder.
Min forventning er, at f.eks. midlertidige skoler bliver standarden ude i kommunerne, fordi det simpelthen bedst kan betale sig, og min ambition er, at Temporent i de kommende år skal vokse til Danmarks førende udbyder af kvalitetsskoler og institutioner.
Tendensen ses allerede nu i Sverige, hvor politikerne bruger midlertidige lejelokaler til at håndtere såkaldte "udbyggerkvarterer" med mange tilflyttede børnefamilier, der pludselig kræver opførelsen af nye vuggestuer, børnehaver, skoler mv.
Specialiserede udlejningsmoduler
Torben Sloth medbringer mere end 25 års brancheerfaring i bagagen og har tidligere arbejdet for bl.a. Cramo DK og Scandibyg. Han forklarer, at Temporents modulløsninger udmærker sig ved at være meget specialiserede, så de leveres klar til indflytning med indretning svarende til den individuelle kundes behov uanset om der leveres moduler til en børnehave, en vuggestue, en skole, et laboratorium eller kontorer.
- Derudover rummer modulerne bl.a. integrerede ventilationssystemer, markedets højeste loftshøjde og akustikregulerende overflader, der giver indeklima og arbejdsmiljø i mindst ligeså høj kvalitet som permanente bygninger. Modulerne til bl.a. børnehaver er udviklet i tæt samarbejde med børnehaveledere og pædagoger, så de ikke bare lever op til de gældende lovkrav, men også leveres skræddersyet til brugernes dagligdag med særlige hvilerum, garderober osv., supplerer han.
tøtte