23948sdkhjf

ALECTIA-direktør fylder 60 år

Niels Ole Karstoft kan den 17. december 2013 fejre 60-års fødselsdag.
Niels Ole Kartsoft er uddannet civilingeniør ved Bærende Konstruktioner fra DTU-BYG i 1977. Efter eksamen startede han som ingeniør ved Nielsen og Rauschenberger, hvor han projekterede en ny finger til lufthavnen i Sdr. Strømfjord.

Han har arbejdet i ALECTIA siden 1979, med undtagelse af en kort periode i midten af 80'erne, hvor han arbejdede for Norwegian Rig Consultant i Norge. I perioden 1987-2002 fungerede han som afdelingsleder for konstruktionsafdelingen og afdelingen for bygherrerådgivning på hovedkontoret i Virum. Herefter blev han områdechef med ansvar for produktionen i flere afdelinger i Virum, og i 2005 blev han udnævnt til Direktør med ansvar for alle afdelinger i Byggeri i Danmark.

Sideløbende med arbejdet i ALECTIA har Niels Ole Karstoft fra 1985-88 været faglærer på DTU i statik og styrkelære og suppleret sin ingeniøruddannelse med en HD i afsætningsøkonomi ved Handelshøjskolen i København i 1984 og med en MBA ved CBS i 2004.

Igennem sin karriere har han været involveret i mange spændende projekter, bl.a. projektering af boremoduler i både den danske og norske del af Nordsøen, udvikling af byggesystem for boligbyggeri og projektering af flere boligbebyggelser. Han har også været medforfatter til bog om statik i betonelementbyggeri.

Niels Ole Karstoft er medlem af bestyrelsen i Odeon A/S, DKBI A/S og BIPS, hvor han er næstformand. Herudover sidder han i Advisory Board på DTU-BYG og han er medlem af DTU’s Aftagerpanel.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078