23948sdkhjf

Personlig pleje til pumper

Grundfos Service & Solutions er et nyt servicekoncept, der følger pumpen fra vugge til grav og sikrer, at pumpen arbejder optimalt og mest driftsøkonomisk gennem hele dens levetid.
- Hos Grundfos har vi altid set salg og service som to sider af samme sag, forklarer Claus Witt, adm. direktør i det danske salgsselskab.

- Og service er bl.a., når vi sikrer, at Grundfos-pumpen følger med tiden og er et godt køb gennem hele dens levetid. Derfor har vi udviklet Grundfos Service & Solutions som et tilbud, hvor kunderne kan tilvælge ydelser og services i takt med, at drift og behov ændrer sig med årene.

Grundfos Service & Solutions bygger på fem indsatsområder, og på alle områder er det Grundfos-specialister inde for hvert sit område, der leverer ydelsen. Hele konceptet har fokus på pumpedrift ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

En god forretning fra starten

Allerede når pumpen startes første gang, kan der være penge at tjene, fortæller servicelederne Ole Schmeltzer og Morten Skovby Nielsen, der er ansvarlige for Grundfos Service & Solutions i henholdsvis Brøndby og Bjerringbro. Med en aftale om idriftsætning er den mest optimale og energieffektive drift sikret fra dag 1.

Denne sikkerhed kan opretholdes gennem hele pumpens levetid ved hjælp af servicekonceptets tilbud om reparation og vedligehold.

- Der er jo løbende behov for justering, og det er som regel bedre økonomi for virksomhederne, at lade os sørge for at installationerne er i topform, mens deres egne medarbejdere fokuserer på andre opgaver, siger de to serviceledere.

- Vi er jo bl.a. i stand til at stille diagnoser, fejlfinde og justere på baggrund af flow- og trykmålinger.

Rådgivning og optimering

Medarbejderne i Grundfos Service & Solutions betjener sig af værktøjer, der gør dem i stand til at rådgive meget præcist om optimering af hele pumpeanlægget og være på forkant med potentielle problemer. Det giver også baggrund for at beregne det ideelle tidspunkt for udskiftning af den enkelte pumpe.

- En Grundfos Service & Solutions-kunde har også mulighed for selv at overvåge og fjernstyre pumpedriften mobilt fra smartphones, tablets og computere. Også online adgang døgnet rundt til originale reservedele og digitale værktøjer kan være en del af pakken, og netop brugen af originale Grundfos-reservedele er en vigtig faktor for pumpernes ydeevne gennem årene, påpeger Ole Schmeltzer og Morten Skovby Nielsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11