23948sdkhjf

Installatørerne taber omsætning

Vigtigt at fastholde håndværkerfradraget, fastslår TEKNIQ. Der er fyresedler i vente i en tredjedel af installationsbranchens virksomheder, hvor medarbejdernes arbejdspladser afhænger af boligjobordningen
Ifølge Danmarks Statistik faldt installationsbranchens aktivitet i første halvår med 1,1 procent i forhold til sidste år.

Omsætningen i årets første seks måneder landede på 19,8 milliarder kroner mod 20,1 milliard kroner sidste år. Halvårets omsætning er nu faldet til samme niveau som i 2005.

Halvårsomsætningen fordeler sig med 11 milliarder kroner i elbranchen og 8,8 milliarder kroner i vvs-branchen. Elbranchens omsætning faldt således 2,5 procent mens vvs-branchens omsætning oplevede en svag vækst på 0,7 procent.

Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør for TEKNIQ, arbejdsgiver- og brancheorganisation for installationsvirksomhederne, kommenterer udviklingen:

- Danmarks Statistik slår igen en tyk pæl gennem myten om, at installationsbranchen har for travlt. Oversvømmelser og boligjobordningen har sammen med offentlige investeringer holdt omsætningen oppe, men en mat dansk økonomi trækker desværre den anden vej og halvåret ender med et lille fald i omsætningen, siger Niels Jørgen Hansen.

- Ophører boligjobordningen kan der komme en slutspurt i resten af året, som vil gavne branchen her-og-nu. Desværre ved vi også, at der er fyresedler i vente i en tredjedel af branchens virksomheder, hvor medarbejdernes arbejdspladser afhænger af ordningen. Det viser en medlemsundersøgelse, vi gennemførte for kort tid siden, siger Niels Jørgen Hansen.

- Svigtende omsætning i branchen er desuden til skade for arbejdspladserne hos leverandører og producenter. Ved at målrette boligjobordningen mod energirenovering og energieffektivisering, kan Folketinget både fastholde jobs og skabe helt nye arbejdspladser. Et grønt boligfradrag vil give rigtigt mange familier lyst til selv at investere i at nedbringe Danmarks CO2-udslip. Vi har alle sammen hårdt brug for, at regeringen sætter handling bag de ambitiøse klimamål, siger Niels Jørgen Hansen.

- Ud over en grøn boligjobordning vil et bedre erhvervsklima sikre vækst. Erhvervslivet har ikke fået den venlige, varme hånd af regeringen, som vi havde håbet. For at komme ud af dødvandet, har Danmark brug for en mere aktiv erhvervspolitik, hvor omsætning er et plusord på linje med omsorg, siger Niels Jørgen Hansen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078