Bedre genbrug af bygge- og anlægsaffald
Building Green stiller skarpt på udfordringerne ved affaldshåndteringsregler. Det grønne potentiale i genbrug og upcycling inden for byggeriet er enormt, men det stiller samtidig høje krav til, hvordan vi håndterer skadelige stoffer og materialer
Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er et af de overordnede mål med regeringens ressourcestrategi "Danmark uden affald", der blev lanceret i oktober 2013, og temaet står også højt på dagsordenen på årets Building Green-messe, der finder sted den 29.-30. oktober i København.
- Det grønne potentiale i genbrug og upcycling inden for byggeriet er enormt, men det stiller samtidig høje krav til, hvordan vi håndterer skadelige stoffer og materialer. Derfor er det vigtigt, at vi får belyst de muligheder og udfordringer, der forekommer, når f.eks. arkitekter fremover skal projektere byggerier, hvor øget genanvendelse bliver en del af opdraget, forklarer senior projektleder Mette Grydehøj Post fra Building Green.
Måske umuligt at overholde reglerne
En af de største udfordringer ved at genanvende bygge- og anlægsmaterialer i øjeblikket er, at de gældende regler ofte i praksis spænder ben for virksomhederne. Det påpeger advokat Henriette Soja fra advokatfirmaet Horten, der bl.a. bistår en lang række myndigheder i sager om genanvendelse af bygge- og anlægsaffald:
- Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald stiller store krav til alle involverede: Både private aktører og offentlige myndigheder; såvel professionelt som moralsk. Som myndighed er det nemt, og som privat aktør er det vanskeligt, måske umuligt, hvis det skal foregå fuldstændig efter reglerne, fordi det er svært, besværligt og dyrt at rive ned og sortere i absolutte enheder.
Genanvendelse besværliggøres af særtilladelser
Efter miljølovgivningen må den frie anvendelse – dvs. anvendelse uden forudgående tilladelse – af bygge- og anlægsaffald kun bestå af 4 fraktioner: natursten, uglaseret tegl, beton og blandinger af disse materialer. Ved forekomsten af andre fraktioner – store som små – gælder ingen proportionalitetsgrænse eller bagatelgrænse, så her skal der søges om særlig tilladelse hos den relevante kommune, hvis man ønsker at genanvende materialerne. Kravet, som også Miljøstyrelsen bakker op omkring i konkrete sager, er bl.a., at materialerne skal være 100 pct. uforurenede, hvilket kan være svært at opnå i praksis.
- Det er nemt at forstå, at de private aktører er interesserede i proportionalitetsbetragtninger og bagatelgrænser, fordi det er så svært at opnå de fire fuldstændig rene fraktioner. Men reglerne er klare, pointerer Henriette Soja.
Miljøfarlige stoffer kræver klare håndteringsregler
En anden udfordring ved at genanvende byggematerialer er, at der stadig kun findes klare håndteringsregler for meget få af de skadelige stoffer, som findes i byggeriet. Kemiingeniør og markedschef Rune Østergaard Haven fra rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij forklarer:
- Inden for PCB-håndtering er der for nylig lavet et sæt ret klare regler, som tydeligt anviser, hvordan man som projekterende skal forholde sig. Anderledes ser det ud med en række andre miljøfarlige stoffer som f.eks. klorerede paraffiner og bly i maling, hvor reglerne stadig ikke er entydige.
- Både rådgivere og myndigheder er påpasselige og vælger ofte hellere den sikre løsning med at køre materialerne på deponi eller til forbrænding frem for at genanvende dem. Og det er en skam, for der er et stort potentiale for bl.a. upcycling, hvis man tænker udsorteringen af de farlige stoffer ind fra starten af projektet og har mulighed for at arbejde ud fra et klart regelsæt, slutter Rune Østergaard Haven.
tøtte
