23948sdkhjf

STB BYG løber med totalentreprise i Aarhus

STB BYG A/S i Vejle vandt den 36 mio. kr. store totalentreprise på bygningen af 36 boliger til udviklingshæmmede i Engelstoft nord for Aarhus
Engelstoft, hedder et nyt boligområde i Elev mellem Lisbjerg og Lystrup og ca. 15 minutters kørsel nord for Århus.

Her skal STB BYG nu opføre 36 boliger fordelt på fem forskellige typer af huse samt et fælleshus – i alt 3.150 kvm. tilpasset mennesker med særlige behov. Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem KPF Arkitekter, Hundsbæk og Henriksen Rådgivende Ingeniører og Terra Nova Landskab.

- Det er et rigtig spændende byggeri, som vi skal i gang med her, fortæller adm. direktør Jens Winther fra STB BYG.

- Der er gjort meget for at fjerne institutionspræget og skabe et så hjemligt miljø som muligt, ligesom boligerne er tegnet, så de kommer til at fremstå som en integreret del af de omkringliggende bebyggelser. Udenomsarealerne bliver også et kapitel for sig med en bred vifte af sanselige oplevelser.

Højt til loftet

Bag de smukke gavle, de bordeauxrøde pudsede facader og under de asymmetriske saddeltage bliver forskellen mellem de private boliger og fællesarealerne markeret med forskellige loftshøjder. I gangzoner, i fælles køkkener og opholdsarealer samt i den store fælles opholdsstue bliver der opadskrånende lofter som følger tagenes ydersider, mens de private boliger får plane lofter 2,5 meter fra gulvene.

Husene bliver smukt beliggende på en skrånende grund med udsigt over lavningen. Niveauspring bliver bearbejdet, så de indgår på en naturlig måde og uden at forstyrre tilgængeligheden. Mellem boligerne bliver der indrettet naturlige lækroge og hjørner. De grønne fællesarealer vil indbyde til ophold, socialt samvær og aktiviteter.

STB BYG starter projekteringen i løbet af april og tager det første spadestik i sensommeren 2014. Byggeriet forventes at stå færdig ultimo 2015.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.692