23948sdkhjf

Store forskelle på affaldsgebyrer

I Herlev skal virksomhederne betale over 1.500 kr. om året i administrationsgebyr, mens det koster nul kroner i Nordfyns Kommune. Dansk Byggeri undrer sig over de store forskelle og foreslår gebyret afskaffet
Det er postnummeret på virksomheden, der bestemmer prisen på administrationsgebyret. Et gebyr, som kommunen opkræver for at administrere og planlægge den kommunale affaldsbehandling, uanset om virksomheden benytter den kommunale genbrugsplads eller ej.

En ny opgørelse af administrationsgebyret på erhvervsaffald, som Dansk Byggeri har lavet, viser, at Herlev med en pris på 1.578 kr. pr. år har landets højeste gebyr, mens Nordfyns helt har droppet gebyret.

Administrationsgebyrets størrelse er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor det i nogle af hovedstadskommunerne ligger højt, mens Frederiksberg og Aarhus ligger i den billigere ende ligesom også Midt- og Sydjylland samt Sydsjælland gør.

- Det er påfaldende, at der er så stor en spredning på størrelsen af gebyret. Mens den er meget lav i Aarhus, er den relativ høj i f.eks. København, så prisen har i hvert fald ikke noget at gøre med om det er en storbykommune eller ej. Spredningen kan også dække over, at kommunerne ikke ved, hvilke udgifter de må ligge ind under gebyret, siger miljøkonsulent i Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling, og tilføjer:

- Det vil også være rart for virksomhederne, hvis kommunerne redegjorde for, hvad de helt præcist betaler for.

Forvrider konkurrencen

Priser, der svinger fra nul kroner i Nordfyns Kommune og op til mere end 1.500 kr. i Herlev og Albertslund, er ikke tilfredsstillende, mener Dansk Byggeri.

- Det er konkurrenceforvridende, at der er så store forskelle fra kommune til kommune, og derfor bør gebyret simpelthen droppes. Samtidig kan det undre, at det for nogle kommuner er for dyrt at administrere sammenlignet med, hvad de opkræver, mens det for andre kommuner ikke er et problem. Endnu en grund til at afskaffe gebyret, siger Simon Stig-Gylling.

tøtte

Læs analysen vedr. administrationsgebyrer på affald her

Se hvor stort et gebyr din kommune opkræver her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078