23948sdkhjf

Stigende salg af lastbiler og varebiler

Mens salget af personbiler gik tilbage i juli, fortsatte fremgangen for og varebil- og lastbilsalget.
Juli satte et foreløbigt punktum for bilsalgets himmelflugt. I alt rullede 14.267 nye personbiler ud på de danske veje og det var 53 færre end i juli sidste år, svarende til en tilbagegang på 0,4 pct..

Samlet set ligger salget i årets første syv måneder dog stadig over niveauet for 2013, og dermed har personbilssalget fortsat kursen rettet mod endnu en Danmarksrekord.

- Vi oplever i disse måneder, at markedet stabiliserer sig omkring niveauet for sidste år, siger chefkonsulent hos De Danske Bilimportører, Tejs Laustsen Jensen til TransportMagasinet.

- Vi ser fortsat en stigende tendens til, at der bliver solgt flere mellemklassebiler frem for de helt små, der ellers har domineret markedet. Tilbagegangen i juli er derfor ikke umiddelbart noget, der giver anledning til bekymring hos bilimportørerne, siger han.

- Vi har hele tiden forventet, at der ville ske en stabilisering i 2014, og helt overordnet er det stadig et marked, der ligger på et meget højt niveau.

I de seneste år er salget er i høj grad vokset, fordi mange familier har opdaget de økonomiske fordele i at skifte en ældre brugt bil ud med en brændstoføkonomisk. Derfor forventer vi også at salget vil udvikle sig stabilt, men positivt, i de kommende måneder, siger Tejs Laustsen Jensen.

Varebiler fortsætter fremgang

Salget af nye varebiler steg i juli til 1.821 nye biler. Det er en fremgang på 11 procent i forhold til juli 2013.

- Varebilerne fortsætter den imponerende tocifrede vækst, der kendetegnet 2014. Fremgangen har nu stået på så længe, at vi kan tale om en reel tendens, og det er et meget stærkt signal i forhold til investeringslysten og derfor for fremtidsudsigterne i erhvervslivet – særligt hos de små og mellemstore virksomheder, siger Tejs Laustsen Jensen.

Lastbiler i fremgang

Indregistreringen af nye lastbiler steg i juli knap 16 procent i forhold til juli sidste år. Der blev indregistreret 294 nye lastbiler – en stigning fra 253 i juli 2013.

- Lastbilsmarkedet er fortsat langt under tidligere tiders niveau, men vi har igennem nu flere måneder oplevet, at markedet vokser, og på linje med den flotte udvikling i varebilssalget er det endnu en strømpil for en gryende optimisme i erhvervslivet, fremhæver Tejs Laustsen Jensen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093