23948sdkhjf

Vinkelslibere med intelligent bremsesystem

Bosch har lanceret en serie små vinkelslibere med et intelligent, magnetisk bremssystem som sikrer, at vinkelsliberne stopper op til 70 pct. hurtigere end vinkelslibere uden bremsesystem
Bosch er på banen med en ny serie af otte små vinkelslibere for professionelle, der alle er udstyret med et intelligent bremsesystem. Et system, der som det første virker magnetisk.

Modsat mekaniske og elektroniske bremsesystemer, så fungerer det magnetiske system pålideligt, selv hvis der sker en strømafbrydelse, og sikrer, at vinkelsliberne stopper op til 70 pct. hurtigere end vinkelslibere uden bremsesystem. Den hurtige bremsetid er en fordel specielt i industriel produktion.

Eftersom skiven standser hurtigere, kan håndværkeren sætte vinkelsliberen hurtigere fra sig imellem opgaverne og fortsætte sit arbejde hurtigere. Det sparer både tid og penge.

Optimeret brugerbeskyttelse

Bremsefunktionen giver et vigtigt bidrag til brugerbeskyttelsen. Vinkelsliberne er således også anvendelige til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsstandarderne er særligt høje, f.eks. på raffinaderier og olieplatforme samt inden for kran-, skibs, tank- og containerbyggerier.

Fire af modellerne er desuden udstyret med den såkaldte Protection Switch – en dødemandsknap, som kan betjenes over hele længden af håndtaget, uanset om vinkelsliberen holdes i et greb fremme, bag eller midt på maskinen. Håndværkeren har derfor altid fuld kontrol over værktøjet – også i mere vanskelige arbejdspositioner. Med en kombination af disse to sikkerhedsfunktioner bliver det lettere at leve op til de stadigt højere krav til arbejdssikkerheden i den industrielle sektor.

Hvis vinkelsliberen slukkes, eller hvis der sker et nedbrud på strømtilførslen til maskinen, vil to parallelle magnetskiver i gearhuset blive aktiveret, således at deres nord- og sydpol står over for hinanden. Den fremkomne magnetiske strøm genererer et bremsemoment i en kobberskive, der er placeret mellem de to magneter (hvirvelstrøm-princip). Som et resultat heraf vil vinkelsliberens skive stoppe meget hurtigt. Det sker automatisk, uden håndværkeren skal aktivere bremsefunktionen. I

Indkapslingen af gearkassen beskytter det intelligente bremsesystem mod ydre påvirkninger som støv eller olie. Modsat mekaniske eller elektroniske systemer, er det magnetiske bremsesystem helt slid- og vedligeholdelsesfri: Der er ikke bremsefriktion som ved mekaniske systemer, og den magnetiske bremse har ingen effekt på kulbørsternes levetid som det elektroniske system har.

Mere sikkerhed

De små vinkelslibere med intelligent bremsesystem har en nominel effekt på henholdsvis 1.200 og 1.500 watt og er udstyret med konstantelektronik. De muliggør en hurtig arbejdsproces, har en beskyttelsesskærm, der kan indstilles uden brug af værktøj, et handy design og en stor spindellås for hurtig og let skift af tilbehør.

De har desuden omfattende beskyttelsesfunktioner, f.eks. Vibration Control, Kick-Back Stop, blød opstart og genstartsbeskyttelse, så maskinen ikke genstarter af sig selv efter strømafbrydelse. GWS 12-125 CIPX Professional, GWS 15-125 CIPX Professional, GWS 12-125 CIEPX og GWS 15-125 CIEPX er desuden udstyrede med en dødemandsknap.

Vinkelsliberne kan bruges inden for flere områder, og typiske opgaver inkluderer slibning af sammensvejsede søm samt afgratning eller tilskæring af rør og metalplader. Derudover er disse vinkelslibere også anvendelige til at skære i beton eller fjerne rust og maling.

De nye, små vinkelslibere er netop kommet i handlen.. De vejledende udsalgspriser går fra 1.448 kr. for GWS 12-125 CIX Professional til 1.998 kr. for GWS 15-125 CIEPX Professional. Alle priser er ekskl. moms. Bosch tilbyder en lang række af tilbehør til små vinkelslibere, f.eks. skære-, slibe- og fiberskiver.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157