23948sdkhjf

Caverion udvider med VVS-afdeling i Randers

Installations- og servicevirksomheden Caverion, der i forvejen løser el- og ventilationsopgaver, får ekstra ben i det nye servicecenter på Nikkelvej i Randers
Efter flere år med elafdeling i Randers har Caverion A/S nu suppleret sit lokale servicecenter med en VVS-afdeling. Her er Poul Bjerre Jensen ansat som serviceleder. Samtidig er centret flyttet fra Messingvej til mere optimale forhold på Nikkelvej 4.

Caverion designer, installerer og servicerer energieffektive tekniske løsninger til bygninger, infrastruktu r, industrianlæg, marine og offshore. Caverion skiftede sidste år navn fra YIT og var for år tilbage kendt som ABB Electric. Virksomheden har i dag flere end 1.000 ansatte fordelt på 14 servicecentre over hele Danmark foruden de to hovedadresser i Fredericia og Skovlunde ved København.

VVS godt fra start

Hidtil har Randers-centret udelukkende arbejdet inden for el-området, hvor der er 16 medarbejdere. Strategien med den nye VVS-afdeling dækker to formål. Dels vil Caverion gerne have en større bid af det lokale marked, dels er det en styrke at have et servicecenter med flere fagområder.

Med ansættelsen af Poul Bjerre Jensen ser afdelingsleder Rune Laursen frem til at få et ben mere i den lokale forretning.

- Vi er meget tilfredse med at have fået Poul ombord til at opbygge den nye afdeling, siger Rune Laursen. Han har erfaring fra opgaver i hele Østjylland og er virkelig en kapacitet inden for VVS-området. Den nye afdeli ng er kommet rigtig godt i gang, og vi er faktisk allerede på udkig efter endnu en VVS-montør.

Rune Laursen lægger vægt på, at Poul Bjerre Jensen har gascertifikat og derfor må lave alt inden for installation og service af gas. Det er et område, som Caverion i Randers vil satse på

- Her i Randers-afdelingen har vi kunder inden for alle områder, herunder den offentlige sektor, forskellige industrier, byggesektoren samt ejendomme af forskellig størrelse. Intet er for stort til os. Vi har jo hele Caverion-organisationen i ryggen og kan derfor også løfte selv meget store opgaver inden for anlæg og service, understreger Rune Laursen.

Elafdeling med to fokusområder

- Vores elafdeling er godt etableret, fortsætter Rune Laursen. Vi har delt os i to, så den ene del fokuserer på nybyggeri af blandt andet typehuse og større byggerier i samarbejde med andre entreprenører. Og så har vi en industriafdeling, hvor vores erfarne folk løser serviceopgaver hos en række kunder inden for industri og erhverv.

- Vi har med stor succes introduceret Caverions koncept ServiFlex. Her udfører vi faste eftersyn på for eksempel alarmer, VVS, ventilation og andre installationer, der er kritiske for kunden, og hvor vi sikrer, at de kontrolleres med faste mellemrum.

Solcelleanlæg er et speciale for elafdelingen i Randers. Det er et voksende forretningsområde, der startede som lyn og torden med en nærmest eksplosiv interesse for solceller fra boligejerne. I dag kommer interessen fra erhvervskunder. De kan med fordel installere solceller, hvis de betaler fuld afgift af deres elforbrug. Caverion i Randers har løbende flere projekter af denne type i gang.

Nye lokaler

Før sommerferien flyttede servicecentret fra de gamle lokaler på Messingvej til mere tidssvarende rammer på Nikkelvej 4.

- Den gamle adresse var ikke optimal. Blandt andet var den indrettet med stor lagerplads, som vi ikke havde brug for, fortæller Rune Laursen. Her på Nikkelvej har vi fået nogle lokaler, der passer til vores forretning, og som er et godt udgangspunkt for vores ambitioner om fortsat at vokse.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078